Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landbruger raser over forsiden i Samvirke

Niels Christian Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening, finder, at Samvirke og derved Coop går over stregen med det seneste nummer. Arkivfoto: Sagro

Landbruger raser over forsiden i Samvirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ølgod: Landbruget finder den seneste forside i Samvirke, udgivet af Coop, meget uheldig, da forsiden kun kan tolkes på en måde. Frugt og grønt er livsfarligt og fyldt med sprøjtegifte, der giver kræft.

- Jeg synes, det er latterligt, siger Niels Christian Laursen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening.

Og han er klar til at give tilbage med morskab.

- Som kollektiv afstraffelse så skulle vi ikke handle med Coop den næste måned, siger Niels Christian Laursen med et glimt i øjet.

Da kæden hoppede af for Samvirke

Pådutter holdning

Han finder, at landmændene i Danmark om nogen passer på miljøet og slet ikke bruger sprøjtegifte i samme omfang som tidligere. Blandt andet er flere midler forbudte, og sprøjtegift er rasende dyrt. Hvis ikke sprøjtegifte blev brugt, så ville verden ganske enkelt sulte.

- Vi ønsker ikke at ødelægge naturen. Og vi vil gerne producere det, som kunderne ønsker, siger Niels Christian Laursen.

Han langer ud efter Coop, der ifølge ham, med Samvirke, forsøger at pådutte forbrugerne en bestemt holdning.

- Det er ikke alle forbrugere, der har den holdning. Og de får trængt landmændene op i et hjørne, og at vi sejler rundt i pesticider, siger Niels Christian Laursen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark