Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


DF vil bevare momsfritagelse for foreninger

Dansk Folkepartis Rene Christensen er særdeles skeptisk over for et forslag fra regeringen om at sløjfe momskompensation til foreninger.

DF vil bevare momsfritagelse for foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere V-folk kritiserer et spareforslag på finansloven, der vil ramme foreninger. Og DF er særdeles skeptisk.

Flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe taler i mandagens udgave af Jyllands-Posten åbent imod et forslag fra regeringen om at fjerne almennyttige foreningers momskompensation.

Og heller ikke regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, bakker op om forslaget, der vil koste foreningerne 155 millioner kroner i støtte.

- Den model, regeringen har fremlagt, er simpelthen for hård, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

- Det frivillige arbejde har æren for en stor del af den sammenhængskraft, vi har i Danmark, siger han.

Regeringens begrundelse for at sløjfe momskompensationen er, at for mange foreninger er kommet ind under ordningen. Der er sket en bevægelse væk fra det oprindelige formål, mener regeringen.

Derfor foreslås det også at oprette en pulje på 67 millioner kroner, som de almene foreninger så kan søge i stedet. Men det er ikke en god løsning, mener René Christensen.

- Nu lægger vi endnu mere bureaukrati ned over det frivillige arbejde. Alle politikere taler om, at vi skal afbureaukratisere. Men det her er et skridt i den modsatte retning, siger han.

René Christensen afviser ikke at forhandle om at justere ordningen.

- Men vi er meget skeptiske over for det. Og egentlig også lidt uforstående for, hvorfor regeringen overhovedet er kommet med det, siger han.

DF-ordføreren påpeger desuden, at kommunerne formentlig vil være nødt til at overtage nogle af de opgaver, de frivillige i dag varetager, hvis forslaget gennemføres.

- Du kan tage et eksempel som Kirkens Korshær, der driver herberger og hjælper folk, der har det svært i livet. For dem er det rigtig mange penge. Og vil vi bare lade folk være på gaden? Det vil vi jo ikke. Så er der andre, der skal tage sig af det.

Regeringen skal heller ikke regne med at kunne få støtte til forslaget hos Socialdemokratiet. Partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder det et "hjerteløst" forslag.

- Det er ganske utaknemmeligt i betragtning af, hvor vigtige mange af de organisationer, der får denne her momskompensation, er for civilsamfundet, siger han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark