Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tænk nyt og trim alt andet end servicen


Tænk nyt og trim alt andet end servicen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TDplays infoskærmløsninger er ikke revolutionerende, men brugervenligheden og servicen er lige en tand bedre end, hvad man hidtil har set.

Mathias Tvenstrup og Daniel Dith, henholdsvis Randers og Hjørring, driver sammen virksomheden TDplay.dk, som har hovedkontor i Aalborg, oplever lige nu - oveni generel fremgang i øvrigt - en stadigt voksende succes med deres nye produkt, som ganske enkelt hedder TDplay og er et system til styring af info- og reklameskærme. Den slags findes i forvejen, men Mathias Tvenstrup giver her sit bud på, hvorfor hans og makkerens produkt alligevel er et hit.

1
- Vigtigst af alt: kundeservicen skal ikke være god, den skal være fantastisk, siger Mathias Tvenstrup. Foto: Jan Sisseck

- Find et gammeldags og konservativt marked. To af mine store forbilleder Esben Mold Kabell og Anders Grønborg stiftede i 1999 virksomheden LaserTryk, som sidenhen har høstet stor succes. Grunden er at de valgte at gå ind på et gammeldags og konservativt marked, hvor de gamle spillere selv satte prisen. De udsatte disse virksomheder for moderne teknikker og fornyet fokus på kundens behov for service samt overkommelige priser. Vi så branchen for infoskærme på lidt samme måde, derfor valgte vi at kaste os over den. Det vil jeg derfor anbefale. Find et marked, hvor du kan skille dig ud fra dine konkurrenter.

2

- Få produktet på markedet straks. Så snart du har en "en brugbar version" klar af dit produkt, så få det ud på markedet. Hvorfor? Jo, hvad du ser som store problemer er ikke nødvendigvis der, hvor din fremtidige kunde har sit fokus og omvendt. Derfor kan du allerede tidligt begynde at tjene håndører på dit produkt samtidig med at du løser programmets børnesygdomme i dine kunders prioriterede rækkefølge og ikke i din "jeg tror" rækkefølge.

3

- Hold på dine kunder mens du udvikler. Den følger lidt op på råd nr. 2. For mange spørger mig, hvordan man så kan holde på sine kunder, når man har et program smækfyldt med børnesygdomme. Vi gjorde det at vi oprettede en klub "TDplay.dk Advisor's Club", hvor vores kunder kunne blive medlem og få nogle af vores andre produkter gratis i bytte for deres ageren som fejlfinder og kreative idémagere. Det har virket suverænt for os, hvilket gør at vi på rekordtid har en software udviklet i samarbejde med vores kunder til vores kunder.

4

- Vi har valgt ikke at benytte os af investorer, fordi vi har troen på at vi selv, i samarbejde med vores kunder, har en langsigtet og holdbar løsning. Vælger du at gøre brug af samme strategi, betyder det oftest at pengene er små, og derfor tæller hver en krone. Du skal derfor have kompetencerne til at automatisere og outsource så meget af din virksomhed som muligt, så du kan skrabe hver en krone sammen. De skal nemlig smides direkte i annoncepuljen til Facebook, Google og YouTube. Altså investering i vækst.

5

- Vigtigst af alt, kunden kommer altid først. Forbrugerne forventer i dag en nærværende service og en klarhed over, hvem der står bag firmaerne samt en ærlig profil, der fortæller tingene som de er. Når jeg snakker med andre virksomhedsejere om dette, har de oftest ikke tid eller overskud til at yde fantastisk service, men kun god service. Det lige at strække sig 10 procentyderligere for kunden er faktisk det, der giver anbefalinger og spreder ringe i vandet i længden. Vi investerer i at trimme og automatisere så mange dele af virksomheden som muligt - undtagen de områder, som kræver menneskelig kontakt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark