Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hårdkogt Toyota i ny aftapning

Kabinen har fået et løft med vægten lagt på det praktiske. Frem for en touch-skærm styres funktionerne på storskærmen med rigtige drejeknapper og kontakter.

Hårdkogt Toyota i ny aftapning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landcruiser er klar i en ny generation, som byder på samme terræn-egenskaber, men er blevet mere civiliseret end forgængeren.

Der er få ting, der er så uforanderlige i tilværelsen som den store og nærmeste ustoppelige Toyota Landcruiser. Men nu får den kantede firehjulstrækker et så omfattende facelift, at fabrikken kalder den for en helt ny model.

Udgangspunkt er dog stadig den stabile karosseriramme og den 2,8-liters turbo-dieselmotor på 177 hk, der blev lanceret i modellen i 2015. Men ellers er der skruet op for de mere civiliserede og personvognsagtige elementer i bilen, som vi var på tæt hold af under den store IAA-messe i Frankfurt, hvor den nye Landcruiser 150 havde verdenspremiere.

Designet er strammet op, så længden er vokset med seks, selv om de indvendige mål altså er ens, mens kabinen har fået en kraftig opgradering med ny instrumentering og bedre materialer. Her er dog fortsat lagt vægt på den funktionalitet, der kræves uanset om man kører som FN-medarbejder i Afrika eller anlægsgartner i Ansager. Således har den store otte tommers berøringsskærm med navigation og bakkamera ikke touch-knapper indbygget i skærmen som i f.eks. Auris og Prius, men hårde knapper, der er lettere at ramme under bumpet offroad-kørsel eller med handsker på.

Praktikaliteten øges også med mulighed for køling i forsæderne, varme i bagsæderne, separate luftdyser til passagererne bagi, varme i forruden samt topvarmede sprinklerdyser.

Med en frihøjde på 22 cm og en tilkørselsvinkel på 31 grader kan firehjulstrækkeren forcere nogle af de mest krævende strækninger verden rundt. Det er godt hjulpet af en række elektroniske systemer til offroad-kørsel. Som noget nyt kan den rustikke bil også fås med Toyotas Safety Sense-pakke, der bl.a. omfatter nødbremse med fodgængergenkendelse, adaptiv fartpilot og overvågning af blinde vinkler.

Landcruiser 150 fås med seks-trins automatgearkasse eller seks-trins manuelt gear. Modellen introduceres i Danmark i starten af det nye år, hvor importøren også er klar med priserne.

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark