Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Grindsted-holdleder smidt på porten

Morten Peterson skal ikke stå i spidsen for Grindsteds ligahold i den kommende sæson. Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted-holdleder smidt på porten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En miserabel sæson har fået konsekvenser for Morten Peterson, der har fået at vide, at han ikke skal fortsætte.

To sejre i 12 matcher og uden sammenligning ligaens ringeste hold i den netop overståede sæson. Det var naturligvis ikke, hvad Grindsted Speedway Klub havde forventet i år.

Og det har fået klubben til at ophæve samarbejdet med holdleder Morten Peterson. Det fortæller klubdirektør Gorm Pedersen.

- Vores sæson udviklede sig desværre slet ikke, som vi havde håbet på. Det er der utvivlsomt mange gode forklaringer på, men vi er i hvert fald nået frem til, at vi gerne vil prøve noget nyt fremadrettet, siger han.

Og det har altså kostet Morten Peterson tjansen som holdleder.

- Det er korrekt. På den plads vil vi gerne have en ny mand, men vi er nu ikke tæt på noget endnu. 

Ny Esbjerg-kører: Jeg skal nok holde konkurrenterne bag mig

I forreste række

Morten Peterson tager beslutningen til efterretning, men han er meget skuffet.

- Jeg bakker ud af det hele i Grindsted med øjeblikkelig virkning, men jeg ønsker ikke at gøre noget stort nummer ud af det. Vi har fået mange tæsk i denne sæson, og så står holdlederen i forreste række. Sådan er det bare. Det er det samme i fodbold, hvor træneren også ryger ud, når holdet bare taber og taber.

- Men jeg elsker jo speedwaysporten, så måske får man mig at se et andet sted i fremtiden. Hvem ved? Jeg er da allerede blevet kontaktet af et par klubber, siger han.

Også på kørersiden kommer der til at ske store ændringer i Grindsted-truppen.

- Der skal ske noget. Vi skal ikke være bundhold igen i 2018. Jeg forventer, at vi kan melde noget ud om to-tre uger, siger Gorm Pedersen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark