Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ordentlige løn- og arbejdsvilkår


Ordentlige løn- og arbejdsvilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Det er for os Socialdemokrater helt indlysende, at arbejdsklausuler i de kommunale- og regionale anlægsudbud er nødvendige i forhold til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Entreprenører, der ikke har ordnede forhold, bør frasorteres i udbudsprocessen. Det gælder naturligvis også som underentreprenører, så en hovedentreprenør ikke kan spekulere i en eventuel omgåelse af reglerne.

Heldigvis er dialogen med entreprenørerne forbedret gennem de senere år, men der er stadigvæk behov for et tæt samarbejde mellem entreprenører, kommuner, regioner, faglige organisationer og arbejdsgiverforeningerne.

Vi kan konstatere, at det især er de største kommuner, der bruger arbejdsklausuler.

Vi vil i vores kommende politiske arbejde i Tønder Kommune og Region Syddanmark sætte fokus på området. Det er ikke i nogens interesse, at der er firmaer, der ikke overholder gældende regler om løn- og arbejdsvilkår og dermed opnår en usolidarisk fordel ved udbuddet.

Et godt middel til at undgå snyd er reglen om kædeansvar, der sikrer, at hvis ansatte hos en underentreprenør bliver snydt for løn, feriepenge, pensionsindbetaling med mere, så kan man henvende sig til hovedentreprenøren for at få sine penge.

Spørgsmålet burde egentligt ikke være til diskussion, men vi oplever jævnligt, at netop de mest basale regler på området bliver overtrådt.

Vi vil med inspiration fra de fire største kommuner i Danmark arbejde for en overholdelse af gældende regler.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark