Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


90 år: Karen Land


90 år: Karen Land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

 

Pensioneret seminarielektor Karen Land, fylder 90 år den 1. juni 2017.

Karen Land blev født i Esbjerg, datter af skoleinspektør Sigurd Land og hustru Agnes. I hjemmet på Jeppe Åkjærs Alle blev hun som enebarn inspireret og støttet i at udvikle sit helt unikke medfødte talent. Som kun fireårig begyndte hun at spille klaver og violin - en kvart violin, specielt udviklet til den dengang lille pige. Hun er uddannet på musikkonservatoriet i Århus og København og var en dygtig elev af professor Herman D. Koppel. Endvidere studerede hun musik på Mozarteum i Salzburg, og hun var aktiv ved internationale musikkongresser. Hun deltog også i alternative undervisningsformer, som Suzuki metoden. Hun har taget solfegeeksamen, da hun har absolut gehør.

I slutningen af 1950'erne kom Karen Land til Tønder som lektor i musik på Tønder Seminarium. I de følgende årtier havde talrige lærerstuderende glæde af hendes musikalitet og pædagogik. Man havde stadig landsbyens enelærer i erindring, og det var derfor vigtigt, at alle kommende lærere kunne spille og lære børnene at synge.

Efter mange aktive år på Tønder Statsseminarium havde Karen Land mange private elever. Enkelte kom helt fra Kina for at modtage undervisning i klassisk musik fra Karen Land. Hun var også gæsteprofessor og gav koncerter i USA og andre steder.

Karen Land boede i alle årene i eget hus på Carstensgade i Tønder, men flyttede for tre år siden med sin datter, advokat Anne Land til Nordsjælland.

Fødselsdagen fejres i hjemmet hos datteren, hvor Karen Land stadig lader de trænede fingre vandre over flyglets tangenter, så den skønneste Mozart-musik opstår. Med dette har Karen Land glædet sine omgivelser i næsten 90 år.      

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark