Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokale seniorer inviteres til at gribe bat og bold

Bordtennisspillet er med til at skærpe reaktionsevnen - også for ældre på 60 +. Foto: DGI

Lokale seniorer inviteres til at gribe bat og bold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen Bordtennisklub inviterer interesserede over 60 år til at komme og prøve bordtennis tirsdag den 12. september. Bordtennis byder på masser af god motion, sjov, hygge og fællesskab, og det er nemt at komme i gang med at spille.

VEJEN: Der bliver sjov, hygge og spændende spil med bat og bold, når Vejen Bordtennisklub inviterer alle interesserede over 60 år til sjove oplevelser med det, som nogle kalder verdens hurtigste spil. Under alle omstændigheder er oplevelserne og fordelene mange, når man spiller bordtennis - også hvis man er kommet lidt op i årene.

Arrangementet sker som en del af det landsdækkende BAT 60+-projekt, der er blevet til i et samarbejde mellem DGI Bordtennis og Dansk Bordtennis Union.

Målsætningen er at få flere seniorer til at gribe battet i de lokale klubber over hele landet, og netop bordtennis er faktisk en særdeles velegnet aktivitet, hvis man er kommet på den anden side af de 60 år.

- Bordtennis er et skægt spil, og som en ekstra gave får du trænet din balance og koordination, fordi bordtennis stiller krav til omgående reaktion. Det har betydning for din livskvalitet som +60'er. Samtidig er det let at variere spillet i tempo og intensitet, fortæller Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet.

Vejen Bordtennisklub inviterer nybegyndere som øvede med. Med åbent hus-arrangementet den 12. september gør klubben en ekstra indsats for at lokale interesserede over 60 år - nybegyndere som øvede - kan stifte bekendtskab med bordtennis og alle de fordele, som idrætten byder på.

 

Prøv bordtennis
Vil man prøve at spille bordtennis og være en del af sammenholdet i den lokale klub, så mød op til åbent hus på Sportshotel Vejen, Jacob Gades Allé 1, 6600 Vejen den 12. september klokken 10-12. Klubben stiller bat, bold, borde og andre faciliteter til rådighed, så du kun skal koncentrere dig om at have det sjovt med bordtennis.Er der spørgsmål til arrangementet, er man velkommen til at kontakte Per Christensen på tlf. 4298 4192 eller på e-mail bagerper@city.dk, hvor det er muligt at få yderligere oplysninger.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark