Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vardes herrer glæder sig til lokalopgør

Varde IF Elite vil prøve ting af, når holdet lørdag får besøg af EFB på Sydbank Stadion.

Vardes herrer glæder sig til lokalopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold danmarksserie, herrer: Varde IF Elite-Esbjerg fB, lørdag klokken 15.00

- Det er altid sjovt at spille lokalopgør, så vi glæder os rigtig meget til at møde Esbjerg fB, siger Vardes cheftræner, Søren Pallesen, inden lokalopgøret, der spilles på Sydbank Stadion i Varde.

Det seneste møde mellem de to hold endte med en sejr til vardenserne på 1-2 efter en jævnbyrdig affærre. Søren Pallesen regner med, at kampen på Sydbank Stadion kan blive lige så tæt og spændende.

- Vi ligger nummer seks i rækken og kan ikke nå at rykke op, så det kan godt være, at vi prøver nogle nye ting af i kampen, men selvfølgelig går vi efter at vinde kampen, siger cheftræneren, der kan melde om en trup, der er næsten uden skader.

- Vi må undvære Mathias Dahl, der er korsbåndskadet, og det er vi meget kede af, men vi håber, at det unge talent kommer stærkt tilbage, da han betyder meget for holdet. Ellers er der ingen skader, tilføjer træneren.

Han har udtaget Simon Jelstrup, som på det seneste har spillet på serie 2-holdet, der blander sig i toppen af deres række. Så mon ikke, han kan gøre en stærk indsats for førsteholdet.

Varde IF Elite håber i øvrigt, at rigtig mange tilskuere vil dukke op og hjælpe hjemmeholdet frem til tre point.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark