Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Varde tabte topkamp

Varde IF Elite kom bagud 0-2 i topkampen mod Tarup Paarup og måtte til sidst se sig besejret 1-2.

Varde tabte topkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold danmarksserie, herrer: Varde IF Elite-Tarup Paarup: 1-2 (0-1)

Vardes bedste fodboldherrer måtte på Sydbank Stadion i Varde se sig besejret i topkamp. Gæsterne fra Tarup Paarup vandt nemlig topkampen 1-2.

Udeholdet bragte sig foran 0-1 på et rigtig godt tidspunkt. Det var nemlig i første halvlegs 45. minut på et straffespark, sat ind bag Vardes målmand Lasse TK af Mathias Kristensen.

Tre minutter inde i anden halvleg blev det 0-2 ved samme spiller, og det var for alvor op af bakke for hjemmeholdet. Vardenserne kæmpede dog videre, og i det 90. minut reducerede Mikkel Schultz, der otte minutter før scoringen var blevet indskiftet, til 1-2. Det lykkedes altså ikke vardenserne at score yderligere i forlængningen, så det var en flok skuffede Varde-spillere, der gik fra banen.

Resultatet betyder, at Tarup Paarup er nummer et i rækken med 44 point for 21 kampe. Et point foran Ringkøbing, som besejrede Varde IF Elite i sidste weekend og påny kan indtage førstepladsen ved at besejre SSV Højfyn i morgen. Varde IF Elite røg med dagens nederlag ned på femtepladsen i rækken med 33 point for 21 kampe.

Næste kamp for vardenserne er på lørdag klokken 14.00 ude mod FC Sønderborg, der ligger næstsidst i rækken med 17 point for 21 kampe. Det er altså en kamp Varde-holdet helst skal vinde.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark