Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det startede som en joke, men nu er et helt nyt fodboldhold klar

AC Gårde et nyt fodboldhold. Foto: Ulrik Pedersen

Det startede som en joke, men nu er et helt nyt fodboldhold klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En flok unge mænd har fundet sammen og lavet deres eget fodboldhold, AC Gårde

Gårde: Breaking News. Det gamle stadion i Gårde er blevet trimmet, gjort klar og fået nyt navn.

- Vi kan hermed officielt melde ud, at stadion nu hedder RolleRock Arena, siger de fire unge mænd og griner.

Navnet er efter den festival, der finder sted på stadion en gang om året.

Jo, der er atter fodbold på stadion i Gårde, det har ellers ligget helt brak siden 2014 og seniorfodbold er endnu længere tilbage. Men nu møder omkring 20 unge mænd op. AC Gårde har set dagens lys.

- Det er kun to spillere, som egentlig er fra Gårde, så vi kommer fra mange forskellige steder. Det har haft en betydning, at Gårde har en ledig bane, og at det er så tæt på trinbrættet, at folk kan tage toget hertil, siger Jeppe Spicker, der er en af primus motorene bag.

- Man skal bare lige huske, at man skal trykke stop. For toget stopper ikke af selv her i Gårde, siger Jonas Burgdorf med et smørret grin.

De glæder sig, de cirka tyve unge mænd, der har alderen fra 16-19 år. Turen fra tanke til nu, en time før første træningsaften, har været lang og givende.

- Det opstod sidste år som lidt af en joke om, at vi skulle starte vores egen klub. Men idéen voksede videre på en facebookgruppe, og vi blev enige om, at det skulle være en klub, vi selv styrer. At vi er vores egne, siger de.

Gårde får sit eget fodboldhold

Sjov havearbejde

De har næsten stået for alt selv, lige fra at hente nogle godt brugte mål, som Varde Fritidscenter havde i overskud til fjerne buske på banen.

- Jeg er egentlig ikke normalt glad for havearbejde, men det var nu ret sjovt. Der gik nu også grill og øl i det, siger Jeppe Spickler med et skævt smil.

De fleste af de fodboldglade gutter kender hinanden fra Campus Varde, og de kommer derfor fra et bredt geografisk område. Og de kommer til en by, der gerne tager mod dem. Idrætsforeningen og skytteforeningen er slået sammen i Gårde, men det er kun skytterne, der gør brug af faciliterne, og derfor bydes den nye klub meget velkommen.

- Vi er blevet taget super godt i mod. Folk i byen bakker os virkelig op og har hjulpet med at få slået græs og sponsoreret nogle fliser, som vi skal have lagt ud til en p-plads, forklarer de unge mænd, alt mens de skal til at pumpe boldene for første gang.

- Visionen er, at vi skal rykke op. Men først og fremmest skal vi hygge os og have det sjovt, siger Jonas Burgdorf.

Og om klubben vokser sig stor eller vil få svært ved at overleve, når de fleste af spillerne får studenterhuen på og måske skal rykke videre til de større byer, ja det må tiden vise. Lige nu er det et faktum, at der findes både AC Milan og AC Gårde, men det er kun det ene af de hold, der har grøn spilledragt og spiller på RolleRock Arena.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark