Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ansager bokseklub lukker: Parret bag mangler energi

Jens Peter Andersen fra Ansager Bokseklub mod Morten Andersen (i rød t-shirt) fra Vejen Bokseklub. Billedet stammer fra en turnering i 2015. Arkivfoto: Christer Holte

Ansager bokseklub lukker: Parret bag mangler energi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er en hård beslutning, som Lone og Ole Thisted har taget. De stopper som aktive i Ansager Bokseklub - og da ingen tager over, så lukker klubben.

Ansager:  - Det har krævet søvnløse nætter og tårer, siger Lone Thisted, og så kan hun ikke holde dem tilbage længere. Tårerne triller ned ad kinden, og hun er nødt til kortvarigt at forlade interviewet.

Lone og Ole Thisted startede Ansager Bokseklub i 2003. Nu stopper de, og da ingen tager over, så lukker klubben. For dem er det ikke bare en klub. Det er deres hjertebarn, der lukker.

Det er energien, der mangler. Dels skyldes det, at Ole Thisted har fået kronisk leddegigt og simpelthen ikke kan holde til både at arbejde og være aktiv i bokseklubben. Men det skyldes også, at de gerne vil prioritere sig selv efter 14 år med mange timers frivilligt arbejde. Nu vil de have tid til børnebørnene og til at rejse.

- Vi lukker og slukker og siger tak for 14 gode år, siger Lone Thisted.

- Vi ville aldrig have været det foruden.

Casper Thisted lægger boksehandskerne
Ansager Bokseklub
Ansager Bokseklub blev startet i 2003.Lone og Ole Thisted har været aktive i klubben i alle årene.

Klubben har haft boksere fra ni år og til den anden side af 40 år.

Tre af klubbens tidligere boksere er på landsholdet.

Da klubben var størst, var der 105 betalende medlemmer. Nu er der et sted mellem 35 og 40.

 

Ingen dramatik

Det er to-tre år siden, at de besluttede sig for at stoppe. Til at begynde med ledte de efter en afløser til at tage sig af hovedopgaverne, men det er ikke lykkedes. I år besluttede de sig derfor at meddele resten af bestyrelsen, at nu stoppede de. Resten af bestyrelsen har på den baggrund valgt, at de også stopper, og dermed lukker klubben.

Det har Lone og Ole Thisted forståelse for, understreger de. Ole Thisted har i perioder været med til træningen fire gange om ugen plus stævner og bestyrelsesarbejde. Det kan de godt forstå, at andre ikke vil påtage sig.

Hjertet skal med

De fortæller også, at der er et særligt problem i boksning, fordi miljøet er så lille. Der er simpelthen ikke så mange mulige trænere som i eksempelvis fodbold. Og mange af de trænere, de har uddannet gennem årene, er siden flyttet fra Ansager.

Selvom de er afklaret med, at klubben lukker, så er det ikke nemt for dem.

- Men man kan ikke gøre det halvt, siger Lone Thisted.

- Man skal have hjertet med, siger Ole Thisted straks efter.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark