Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tre sikre point til Kolding IF

Kolding IF - Næsby. Foto: Søren Gylling

Tre sikre point til Kolding IF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold, 2 division, herrer: Kolding IF - Næsby 1-0 (0-0)

Efter to kampe med nederlag for Kolding IF var det atter blevet kampdag. Lørdag mødte Næsby op på Autocentralen park, hvor der var gjort klar til kamp om sejren og de tre point, som var tiltrængt i begge lejre. Næsby kom til Kolding uden point, og Kolding, der som sidste år havde 10 point efter seks kampe, havde brug for pointene for at kunne følge med toppen.

Kampen startede ud med høj intensitet fra begge hold, Kolding viste dog mest kampgejst og det meste af spillet foregik på Næsbys banehalvdel. Efter fire minutter havde Kolding allerede deres første opspil leveret af Steven Somers og ind til Kristian Kirkegaard, som havde en god mulighed.

I 35. minut var Rune Nautrup tæt på at få sparket bolden i mål efter klumpspil i Næsby´s felt. Lige inden halvleg lavede Kolding keeper Jesper Rinke Kristensen en kanon redning på stregen, der var tæt på at bringe Kolding bagud.

I anden halvleg spillede Næsby langt mere defensivt, de satsede på kontra angreb og det var tydeligt at de gik efter pointene. I 56. minut fik Kolding spiller Mathias Nielsen gult kort, og blev i 58. minut skiftet ud til fordel for Anders Hostrup. Ny indskiftede Hostrup havde allerede ét minut senere sin første chance, da Kristian Kirkegaard og Rune Nautrup, med godt sammenspil, fik bolden skudt indover, men Hostrups tåspids var akkurat ikke lang nok til at prikke den i mål.

I 71. minut blev det farligt på Kolding´s banehalvdel, eftersom Næsby fik en friløber fra midten og ingen Kolding spillere stod klar til at tage imod. Heldigvis fik Jesper Kristensen, Kolding Keeper, reddet bolden fra at gå i mål endnu en gang. I 77. minut fik Anders Hostrup endnu en chance. Denne gang fik han opfanget bolden fra en modstander, der prøvede at lave en tilbagelægning. Anders Hostrup skød bolden højre om målmanden og sikrede Kolding sejren.

Næste kamp er ude imod Greve.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark