Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kolding IF tabte i spændende opgør

Kolding IF - Hobro IK Foto: Joan Anette Karlsen

Kolding IF tabte i spændende opgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold, DBU pokalen, herrer: Kolding IF - Hobro IK 0-1 (0-1)

På en af årets nok vameste dage tog Kolding IF imod Superligaholdet Hobro hjemme. 1025 tilskuere var mødt op, vejret var godt og stemningen suveræn.

Da Hobros spillere trådte ind på banen på Autocentralen Pak, blev der buet, og da hjemmeholdet Kolding IF trådte på banen jublede tilskuerene, og meget tydede på at Koldingenserne var taget på stadion for at nyde det gode vejr, en kold fadøl og ikke mindst en rigtig god fodboldkamp.

Hobro startede med bolden, og fra start var der lagt et højt pres og ikke mindst en høj intensitet fra begge hold, især Kolding virkede parate ved kamp start.

Allerede kort inde i kampen kom første store mulighed til Hobro, men Kolding keeperen stod en suveræn kamp. Så vendte det, og Kolding fik en masse gode muligheder.

Efter 21 minutter spillet foretog Hobro sin første udskiftning grundet en skade. Kort efter udskiftningen fik Rune Nautrup sneget sig rundt om Hobro keeperen, og skudt på mål, bolden susede dog forbi målet, og desværre for Kolding ikke ind i det.

Kort inden halvleg havde Koldings målmand Jens Rinke Kristensen en kanon redning, som resulterede i et hjørnespark til Hobro. Dette hjørnespark resulterede i et mål, og Hobro kom dermed foran kort inden halvleg.

Anden halvleg bød på en masse store chancer i begge ender. Særligt én chance til Kolding på frisparksskud af Andre Jepsen var centimeter fra at gå i Hobros net. Begge hold mistede det høje tempo, som de ellers havde haft, i midten af anden halvleg.

I 70. minut var Horbo lige ved at score, men bolden blev reddet på stregen af en Kolding forsvarsspiller.

Frustrationerne begyndte for alvor at vise sig i slutningen af kampen, hvor der blev delt advarsler ud til begge hold.

Kolding tabte altså hjemme imod Superligaholdet Hobro, og dette blev dermed deres exit i DBU pokalen.

Koldings næste hjemmekamp er lørdag d.9 september klokken 15.00 imod BK Avarta

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark