Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kolding IF nærmer sig andenpladsen

Kolding Stadion oprykningspil KIF møder Aarhus Fremad. Foto: Ludvig Dittmann

Kolding IF nærmer sig andenpladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding IF er efter en sejr over Aarhus Fremad, nu kun et enkelt point bag Brabrand.

Fodbold, oprykningsspil fra 2 division, herrer: Kolding IF - Aarhus Fremad 3-0 (2-0)

Kolding IF spillede lørdag eftermiddag hjemme imod Aarhus Fremad, kampen blev spillet uden den karantæneramte Rune Nautrup, som måtte se med fra tribunen. Til kampen var der mødt 300 tilskuere op, som alle fornøjede sig over lørdagens kamp.

Vejret var meget svingende over Autocentral Park, da spillerne med høj intensitet, det meste af kampen igennem, dribblede rundt på grønsværen. Kampen startede ud med et højt pres fra modstanderne, der hurtigt udviklede sig til at bolden befandt sig mest på Aarhus Fremads banehalvdel. Koldinggenserne lagde nemlig højt pres igen til modstanderne, hvilket resulterede i en masse chancer, der i niende minut udviklede sig til en scoring af Koldings Søren Andreasen, der glad og stolt løb ud til træner Anders Jensen, med resten af holdet i hælene, og gav ham et kram. Modstanderne havde allerede inden der var gået en halv time brugt to af deres tre udskiftninger, på grund af skader. Kolding fik i 37. minut endnu en stor mulighed for at score, da målscorer Søren Andreasen havde en kæmpe friløber, hvor han brændte. Lidt inde i overtiden i første halvleg havde Kolding en masse chancer, som kom af nogle formidable hjørnespark, som til sidst udviklede sig til at Mathias Høgsholt skød bolden i nettet.

Anden halvleg pressede Kolding på fra start, de havde mange muligheder, som blev snuppet af en god målmand i modstandernes ende. Men 23 minutter inde i anden halvleg havde han ikke en chance, da Mads Zederkof skød fra 22 meters afstand med et rent skud, der gik lige i mål.

Dermed genvinder Kolding IF sin tredjeplads, og er kun et enkelt point fra puljens andenplads Brabrand.

I næste kamp møder Kolding Kjellerup IF ude, det er i næste weekend. Kjellerup IF ligger, efter et nederlag til B 93, på en 11. plads og Kolding er derfor klare favoriter til næste weekends kamp.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark