Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kolding IF kom stærkt igen

Rune Nautrup sikrede de tre point til Kolding IF mod slutningen af kampen. Foto: Ludvig Dittmann

Kolding IF kom stærkt igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold, 2 division, herrer: Kolding IF - Hellerup 2-1 (1-0)

Der var 259 tilskuere, der var mødt til dagens opgør. Kolding IF sikrede endnu en gang de tre point med en sejr i de sidste minutter. Med nederlaget til Marienlyst i sidste kamp skulle Kolding IF i dag forsøge at rejse sejr. Hellerup tog turen til Kolding, hvor det blev et meget tæt opgør.

I første halvleg fik begge hold mulighederne for at score. Kolding IF prøvede generelt at slå bolden indover, men heldet var ikke med dem. Inden slutfløjtet lød på første halvleg, hamrede Rune Nautrup den ind i kassen. Han sendte først bolden forbi modstanderens ben i feltet, og havde muligheden for at lægge den indover, men han valgte selv at sparke selv. Og med den beslutning kunne Kolding IF gå til pause med en føring på 1-0.

I anden halvleg var Hellerup mange gange tæt på at score. Hellerup var det mest chanceskabende hold igennem hele kampen. De var mest farlige og havde en bold på overliggeren på et tidspunkt. Carl Lange fra Hellerup udlignede også til 1-1. Kolding IF bevarede roen, eftersom Rune Nautrup blev dagens mand i skysovs, da han scorede vindermålet til 2-1 i det 86. minut. André Jepsen serverede en god bold til anføren inde i feltet, og han svigtede ikke i det afgørende øjeblik.

I overtiden kom der to gule kort, som ikke gavnede nogen. En til hjemmeholdet og en til udeholdet.

Den næste kamp Kolding IF skal spille er imod superligaholdet, Hobro. Det sker i forbindelse med landspokalturneringen. Det foregår på hjemmebane tirsdag aften kl. 19.00 tirsdag.

Den næste kamp i rækken i  2. division er Middelfart på udebane. Kampen fløjtes i gang kl. 14.00. Kolding If og Middelfart ligger meget tæt på hinanden i tabellen, for Kolding B ligger på tredjepladsen og Middelfart ligger på fjerdepladsen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark