Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VBI har alle mand klar


VBI har alle mand klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VOJENS: For første gang i lange tider har Vojens BI's hold i serie 1 alle mand klar, når det lørdag gælder Højer/Visby på udebane.

VBI har haft godt af en pause efter en periode, hvor holdet spillede fire kampe på en uge.

Det er ét af rækkens bundhold, VBI skal op imod. Højer/Visby var egentlig rykket ned efter forårssæsonen, men på grund af resultater længere oppe i rækkerne fik sydvestjyderne alligevel forlænget opholdet i serie 1.

Indtil videre har det ikke været den store succes. Højer/Visby har endnu sæsonens første sejr til gode og er kun noteret for ét point.

VBI har klaret sig anderledes fint og har kun tabt en enkelt kamp, og er derfor placeret på andenpladsen med ni point. Det samme antal som førerholdet, Esbjerg IF 92, og netop det hold, som VBI senest tabte 0-2 til.

- Højer er et fighterhold, som vi før har haft besvær med, men det er da en kamp, vi skal vinde, siger træner Nicolai Guldhammer.

VBI's andet hold i serie 2 spiller lørdag hjemme mod Nord/als.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark