Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


FC Sønderborg kom tilbage på sporet

Fire gange kunne FC Sønderborgs spillere juble over en scoring i hjemmekampen mod VSK Aarhus. Foto: Timo Battefeld

FC Sønderborg kom tilbage på sporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I den tredje hjemmekamp i træk blev det uden problemer til en sejr på 4-0 over VSK Aarhus. Ahmed Jomaa scorede hattrick.

SØNDERBORG: Efter nederlaget på 1-4 til B 1909 var FC Sønderborg i den grad tilbage på sporet, da VSK Aarhus var på besøg. Det blev til en klar sejr på 4-0, og havde hjemmeholdets spillere i højere grad kendt deres besøgelsestid, ville det ikke have været ufortjent, om sejrscifrene var blev endnu større.

- Vi spillede som et fodboldhold denne gang, og vi turde også have bolden, når vi var pressede, konstaterede en tilfreds træner, Lars Nielsen, efter sejren.

- Det gik rigtig godt med at veksle mellem dueller og det mere direkte spil. Det var nok vores hidtil bedste indsats i denne sæson, tilføjede han.

 

Kampen i tal
Fodbold, danmarksserien: FC Sønderborg - VSK Aarhus 4-0 (3-0). Mål: 1-0 Ahmed Jomaa (24. minut), 2-0 Mathias Andersen (44), 3-0 Ahmed Jomaa (45), 4-0 Ahmed Jomaa (79).FC Sønderborg spiller igen på lørdag, hvor det ude gælder Esbjerg fB

Knækket i første halvleg

Hjemmeholdet spillede en fremragende første halvleg og knækkede aarhusianerne ved at bringe sig foran med 3-0 inden pausen. Ahmed Jomaa stod for to af scoringerne og fulgte op med endnu én efter pausen.

- Vi burde nok have ført med 5-1, da vi gik i gang med anden halvleg. Her koncentrerede vi os mest om at holde nullet, sagde Lars Nielsen.

Kampen udviklede sig derfor til lidt af en stillingskrig i de sidste 45 minutter. FC Sønderborg havde dog hele tiden kontrol med begivenhederne og holdt også gæsterne fra at komme til chancer af betydning.

Ti minutter før tid slog Ahmed Jomaa sejren fast med et flot mål til 4-0.

Det var FC Sønderborgs tredje hjemmekamp i træk, og pointudbyttet på seks er godkendt.

- Det havde jeg på forhånd gerne solgt de tre kampe for. Nu venter der to udekampe. De skal indbringe mindst fire point, slår Lars Nielsen fast.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark