Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Angrebsspillet kom aldrig til at fungere


Angrebsspillet kom aldrig til at fungere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team Haderslev KFUM's kvinder i 2. division måtte også i sæsonens anden kamp indkassere et nederlag. Det blev på 16-24 i udekampen mod Ansager.

HADERSLEV: - Dem napper vi, udtalte Ansagers træner Jens Ole Mathiesen i den lokale avis inden kampen mod Team Haderslev KFUM.

Og det kom til at holde stik.

Det skyldtes nu ikke så meget vestjydernes styrke, men mere KFUM's svaghed. Som også resultatet antyder, var den især gal med angrebsspillet. Når man kun scorer 16 mål, er det ikke nemt at vinde.

I forhold til premierekampen mod IF Stjernen var KFUM ellers forstærket med de to bagspillere Anne Mortensen og Katrine Skov, men de formåede på intet tidspunkt at få åbnet Ansagers forsvar.

- Angrebsspillet kom aldrig rigtig til at flyde. Der var alt for mange spilstop, og der blev arbejdet for individuelt, sagde KFUM's træner Chris Sawaguchi efter nederlaget.

 

Kampen i tal
Håndbold, 2. division, kvinder: Ansager - Team Haderslev KFUM 24-16 (14-9).KFUM's målscorere: Solveig Sørensen 4, Sandie Nissen 2, Lena Lorenzen 2, Camilla Petersen 2, Marie Timm 2, Jane Bryld 1, Alberte Frilund 1, Katrine Skov 1, Anne Mortensen 1.

KFUM's næste kamp: Hjemme mod Ejstrup/Hærvejen søndag den 8. oktober

Kun foran 1-0

Bortset fra en føring på 1-0 var gæsterne bagud gennem hele kampen. På grund af den manglende skudstyrke skulle KFUM score sine mål på gennembrud eller fra fløjene, og det var for nemt at dæmme op for.

Hjemmeholdet kunne derfor gå til pausen med en beroligende føring på 14-9.

I det første kvarter af anden halvleg blev Ansager ramt af en del to minutters udvisninger, og det udnyttede KFUM'erne til at reducere forspringet. Midt i halvlegen var stillingen 17-13 og senere 18-16, men op imod slutfløjtet fik hjemmeholdet genskabt forspringet fra første halvleg plus lidt til, og KFUM fik aldrig rigtigt troen på, at der kunne skabes spænding om udfaldet.

 

 

 

Ansager hurtigst

Det var tydeligt, at Ansager er langt bedre sammenspillet end KFUM's næsten nye mandskab. De har gennem de sidste tre sæsoner haft stort set de samme spillere på holdet og den samme træner.

Ansager spiller harmonisk og hurtigt. Især er de farlige i andenbølgekontraerne, og det var med til at gøre forskellen mod KFUM.

- At have to nye spillere med gik ud over rytmen i angrebet, som kun kom til at fungere optimalt i korte perioder. Jeg havde håbet på, at vi kunne have gjort det bedre, konstaterede Chris Sawaguchi.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark