Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tarp og Hjerting danner fodboldsamarbejde

Cheftræner Troels Olesen (venstre), medlemmer af seniorudvalget, Thomas Øbo Sørensen og Arvid Mouridsen, samt formand i Tarp Boldklub Michael Karstensen, har løftet sløret for et nyt fodboldsamarbejde i Esbjerg. Foto: Privatfoto.

Tarp og Hjerting danner fodboldsamarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et samarbejde mellem Tarp Boldklub og Hjerting IF skal fremme tilbuddene til seniorspillere i klubberne, der sammen skal spille under navnet FS Esbjerg.

Esbjerg: Tarp Boldklub og Hjerting IF sammen på seniorsiden i et holdsamarbejde, så de to fodboldklubber fremover vil spille seniorfodbold under navnet FS Esbjerg.

Håbet er, at samarbejdet kan være med til at udvikle fodbolden i klubberne, samtidig med at det skaber og fastholder et tilbud til seniorspillerne i klubberne, så spillerne efter ungdomsårene ikke er nødsaget til at drage andetstedshen for at spille seniorfodbold.

 

FS Esbjerg
Som udgangspunkt vil FS Esbjerg skiftevis spille sine hjemmekampe i Hjerting og Tarp, ligesom man ligeledes skiftevis vil spille i Hjerting IF og Tarp Boldklubs trøjer.Troels Olesen, der i forårssæsonen stod i spidsen for Tarp Boldklubs førstehold, vil være cheftræner for det nye fodboldsamarbejde.

Et nødvendigt tiltag

Samarbejdet de to esbjergensiske fodboldklubber imellem er en nødvendighed, hvis der fortsat skal spilles seniorfodbold på et vist niveau i Tarp, samt bolden i seniorrækkerne atter skal rulle i Hjerting, der forud for forårssæsonen mistede sine seniorspillere og flere ungdomsspillere grundet interne uoverensstemmelser.

- Jeg tror ikke, at det var blevet til serie 2 i Tarp efter jul, da vi mister en række spillere og skal til at bygge et helt nyt hold op, så et samarbejde er nødvendigt for at udvikle fodbolden, fortæller Tarp-formand Michael Karstensen.

- Vi ønsker med dette samarbejde at sikre et tilbud om seniorfodbold ved at lade vores to ungdomsafdelinger, med tilsammen godt 650 medlemmer, være fødekæde til FS Esbjerg, så vores ungdomsspillere kan fortsætte som seniorspillere i lokalområdet, udtaler Nicklas Nielsen, seniorformand Tarp Boldklub.

Store ambitioner

Samarbejdet er afgrænset til seniorspillere og begynder i august, hvor der startes op med hold i serie 2 og serie 5, hvor FS Esbjerg overtager Tarp Boldklubs pladser i de pågældende puljer. Det nye esbjergensiske samarbejde vil derfor skulle prøve kræfter med lokale modstandere som Spangsbjerg IF og FC King George i deres indledende sæson.

Målsætningen for FS Esbjerg er at komme op på fire hold i løbet af et par år. Ambitionerne er ligeledes at avancere i rækkerne. Aftalen om holdsamarbejde indgås med henblik på et længerevarende samarbejde.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark