Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mille fik sin DM-triumf

Mille Jespersen var flyvende på sidstedagen af de danske mesterskaber og landsmesterskaber i voltigering, der blev afholdt på Esbjerg og Omegns Rideklub. Foto: Lars Johansen.

Mille fik sin DM-triumf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

14-årige Mille Jespersen fik opfyldt sin drøm om at blive dansk mester i voltigering, da hun søndag vandt children-klassen.

Esbjerg: Smilet var så stort og glæden lyste ud af øjnene på 14-årige Mille Jespersen, da hun søndag vandt det danske mesterskab i voltigeringsklassen children.

De grå skyer trak sig lørdag kraftigt ind over Mille Jespersens DM-drøm, da hendes hest, Black Beauty, reagerede på lidt uro blandt tilskuerne og endte med at ødelægge Milles program.

14-årige Mille Jespersen slog trods nervøsiteten og lørdagens skuffelse så stærkt igen søndag, at DM-drømmen gik i opfyldelse ovenpå et afsluttende program.

- Det kørte bare. Jeg følte, at jeg havde gjort alt jeg kunne. Lørdag ændrede det sig lige pludseligt, hvor den hoppede og blev spændt, efter den blev bange for en tilskuer, der hoppede. Jeg ville bare ind og vise, hvad jeg kunne, fortæller den nykårede danmarksmester.

Spændingen blev dog først udløst ved præmieoverrækkelsen et par timer efter, at Mille Jepsen havde været på banen.

- Det var mega nervepirrende. Jeg var mega nervøs. Det kunne gå begge veje, så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved mig selv, fortæller Mille Jespersen lettet, da medaljen var kommet om halsen.

Nordiske mesterskaber venter

Med DM-triumfen har Mille Jespersen vundet samtlige af de danske stævner, som hun har stillet op til i 2017. Om små to uger gælder det de nordiske mesterskaber i Finland, hvor Mille Jespersen som eneste dansker i sin klasse skal tage kampen op med nordens bedste.

- DM var mit mål for i år. Jeg har ikke været til NM før, men jeg har hørt, at det skulle være mega stort. Jeg har ikke nogle forventninger til det, ud over at det bliver en stor oplevelse, fortæller Mille Jespersen, der traditionen tro efterfølgende fik vand og blev trillet i jord af veninderne.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark