Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


16-årig fra Roager ny verdensmester i speedway

Jonas Knudsen kan helt fortjent kalde sig verdensmester i speedway, iden han på suveræn vis fik pokal og en guldmedalje med hjem fra VM. Privatfoto

16-årig fra Roager ny verdensmester i speedway

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Knudsen fra Roager blev torsdag aften verdensmester i 250cc speedway efter en suveræn opvisning ved VM i Tjekkiet.

Roager: Med 11 førstepladser i 11 løb er der ingen tvivl om, at 16-årige Jonas Knudsen fortjent kan kalde sig verdensmester i 250cc speedway, efter VM blev holdt i Prag i Tjekkiet.

Tirsdag vandt han sin semifinale med maksimumpoint, og derfor var Jonas Knudsen torsdag aften klar blandt 16 kørere til at køre VM-finale.

Op til finalen viste han ifølge sin mor ikke spor på nervøsitet, og han ville helst gå rundt og snakke med sine konkurrenter. Men da finalen gik igang, var Jonas klar. I de fem indledende heats fik han også fuldt udbytte, og i sin semifinale tog han mindsandten også førstepladsen. Derefter skulle finalen køres, men tiltagende regnvejr satte en stopper for den, og så blev Jonas kåret til verdensmester.

- Det er ikke rigtigt til at forstå, at jeg nu har vundet VM. Det har været min drøm de sidste mange år, men det føles ind til videre lidt som bare at vinde et almindeligt løb. Det går nok først op for mig senere, siger en glad Jonas Knudsen og forklarer, at han havde stor havde fokus på gode starter.

- Jeg tog det egentlig heat for heat, og jeg fik stor hjælp fra træner Erik Gundersen, siger Jonas Knudsen, der efter løbene fik ros af speedwaystjernen Greg Hancock.

Ud over en fin pokal fik Jonas Knudsen lov til at vælge en ny motor af sin motorproducent, og han vil med stor sandsynlighed blive offer for stor interesse fra voksenspeedway holdene.

Talent i familien
Jonas Knudsens fætter, Mads, viste også, at speedwaytalentet ligger i familien, idet han forleden også blev verdensmester på 250cc på langbane. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark