Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Debut som prof: Frederiks farlige våben er uppercuts

Frederik Hede Jensen debuterer på lørdag som professionel hos Team Sauerland i Aarhus. Foto: Axel Schütt

Debut som prof: Frederiks farlige våben er uppercuts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted-bokser debuterer som professionel på lørdag i Aarhus.

Grindsted: På lørdag debuterer den 20-årige Grindsted-bokser Frederik Hede Jensen som professionel ved Team Sauerlands boksestævne i Aarhus.

Han får en ungarsk modstander Tibor Nadori med ni sejre i 17 kampe, og hans debutkamp er over fire omgange.

- Jeg træner sammen med Dennis Ceylan, der skal bokse titelkamp, og jeg er i færd med at ændre min stil. Jeg forbereder mig på at bokse seks omgange. Det betyder, at kræfterne skal fordeles, og at tempoet skal lidt ned. Den største ændring er dog, at handskerne ikke er nær så meget polstrede, som jeg har oplevet som amatør, siger Frederik Hede Jensen.

Frederik Hede græd efter knockout-sejr
Fakta
Nu tager jeg lige den første kamp mod en erfaren ungarer, og så får jeg forhåbentlig et fingerpeg om, hvordan det er. Det er en omvæltning at bokse med bar overkrop.Frederik Hede Jensen

Flere tilbud

Den 20-årige Grindsted-bokser havde en aftale med tyskerne om en sæson i Bundesligaen.

- Jeg skrev prof-kontrakt to dage, før jeg skulle bokse i Bundesligaen, men jeg er sikker på, at min tyske klub havde en fornemmelse af, at jeg var på vej til at blive professionel, for Team Sauerland har et nært samarbejde med klubben, siger Frederik Hede Jensen.

- Jeg har haft flere tilbud undervejs, men jeg ville sikre mig, at jeg fik en ordentlig hyre, og jeg ville også have en kontrakt med en vis længde. Kontrakten er på et år med option for yderligere to år. Efter det første år sætter vi os ned og forhandler igen. Jeg føler dog, jeg har en god ballast med 65 amatørkampe, siger han.

Begge ben på jorden

Frederik Hede Jensen vandt seks danske mesterskaber i U15, U17 og U19, og som senior har han to jyske mesterskaber og et dansk mesterskab. Han var også nordisk mester som U19-bokser og blev kåret som bedste bokser ved DM.

Frederik Hede Jensen er en jyde med begge ben på jorden. Han bralrer ikke op med, at han vil være verdensmester og lignende.

- Nu tager jeg lige den første kamp mod en erfaren ungarer, og så får jeg forhåbentlig et fingerpeg om, hvordan det er. Det er en omvæltning at bokse med bar overkrop. Stødene falder på en anden måde, men jeg møder velforberedt, og jeg glæder mig til at afprøve mine uppercuts, som jeg har arbejdet en del med, siger Frederik Hede Jensen, der bokser kamp nummer tre ved stævnet.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark