Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Børnechampagne til Danmarksmestrene i gymnastik

Team Lyra, frankeret af Rikke Sivebæk og Bodil Hirt, blev modtaget med flag og børnechampagne i Magion. Foto: Tina K. Poulsen

Børnechampagne til Danmarksmestrene i gymnastik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grandprixgymnaster sluttede sæsonen af på bedste vis og kom hjem som Danmarksmestre.

Grindsted: Grand Prix gymnastikholdet Team Lyra vendte søndag aften hjem til Grindsted og blev hyldet, som det sig hør og bør, når man er blevet Danmarksmester.

Holdet sikrede sig i Greve både en guldmedalje og titlen som Danmarksmestre i kategorien mini 10-12, 2. division. I Magion stod forældre, søskende og mange andre klar med flag og børnechampagne for at tage imod de 9-11-årige mestre.

- De gjorde øvelserne lige præcis, som vi havde øvet og forberedt. De var bare så dygtige, lyder det fra en stolt Bodil Hirt, der træner holdet sammen med Rikke Sivebæk. De har også to hjælpetrænere i Silke Lundø og Sofie Völcker.

- De er så gode, og vi er virkelig heldige, at vi to gamle trænere har sådan et par unge, dygtige gymnaster med som hjælpetrænere, siger Bodil Hirt.

Team Lyra betyder i øvrigt "vidunderlige stjerne", og som gymnastikformand Tina K. Poulsen påpeger, passer den betegnelse perfekt til det dygtige hold.

Tirsdag samles pigerne til afslutning hjemme hos Bodil Hirt og holder pause, til den nye gymnastiksæson går i gang til august.

De fleste af dem mødes dog allerede i næste måned til "Forårsgymnastik". Her kan alle andre også være med, og har man lyst til at finde ud af, hvad grandprixgymnastik er, kan man være med fra den 18. maj og indtil sommerferien.

- Det er kun for piger, og vi skal lave lidt af hvert. Vi giver både en intro til grandprixgymnastik, og vi skal også arbejde lidt med redskaberne, siger Bodil Hirt.

 

 

Bodil Hirt blev æresmedlem i GGIF

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark