Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vojens var bare bedre


Vojens var bare bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vojens BI var for stærke for Højer IF, som ellers var foran to gange i kampen.

Herrer, serie 1: Vojens BI - Højer IF 3-2 (1-1)

VOJENS: Blot to point adskilte de to mandskaber inden fredagens opgør, og der var derfor meget på spil, og det kom hurtigt til udtryk.

Det var to topmotiverede mandskaber, som gav den gas på grønsværen fra første fløjt. Der var chancer i begge ender fra begyndelsen, men det var Højer, som først kom i front ved Rasmus Storck efter et kvarters spil.

Vojens overtog langsomt styringen over kampen, men Højer bed godt fra sig. Kort før pausen lykkedes det dog hjemmeholdet at få udlignet ved Jonas Bang Andersen.

 

Total dominans

I anden halvleg var det stort set spil til et mål. Vojens lagde et tungt pres på Højer, som stort set kun koncentrerede sig om at forsvare eget mål.

Mens hjemmeholdets Jonas Nielsen sad til afkøling efter et gult kort, blev der lidt mere plads til udeholdet, og det udnyttede Christian Hansen til at score til 1-2 efter et kontraangreb.

Da Vojens atter blev fuldtallige satte de sig igen på kampen. Inden for syv minutter havde først Jonas Bang Andersen udlignet til 2-2, og dernæst Sebastian Larsen scoret til 3-2, hvilket også blev kampens resultat.

På eget græs fik Vojens tre vigtige point, som sendte dem et stykke væk fra nedrykningsstregen. Højer er derimod stadig i farezonen. Vestjyderne har 11 point efter ni kampe - fire point mere end Ribe, som ligger under stregen sammen med Aabenraa.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark