Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Topholdet kommer på besøg

Træneren for SønderjyskE, Olivera Kecman, har en plan. Arkivfoto: Claus Thorsted

Topholdet kommer på besøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er en af sæsonens sjoveste kampe, som SønderjyskE skal spille, når Ajax København tager den lange tur til det sydlige Jylland.

Aabenraa: Det bliver ikke kun en sjov kamp, når det suveræne tophold, Ajax København, kommer forbi Aabenraa Idrætscenter lørdag eftermiddag - det bliver også vanskeligt.

Sjællænderne vandt det omvendte opgør med 20-16, men Olivera Kecman har opskriften på sejr klar.

- Vores forsvar skal stå godt, så vi kan løbe kontra. I den første kamp spillede vi dårligt angrebsspil, men vi har udviklet os meget på det punkt, forklarer SønderjyskE-træneren, som i kraft af sit virke som sportschef også har travlt med at forhandle kontrakter for næste sæson på plads.

SønderjyskE er det mest scorende hold i 1. division, mens Ajax København har rækkens bedste forsvar. Det er faktisk ganske bemærkelsesværdigt, at SønderjyskE har indkasseret næsten 100 mål mere end sjællænderne.

Da Olivera Kecman skal pege på topholdets styrker, er det dog ikke det stærke forsvar, som hun fremhæver.

- De har et utrolig stærkt kollektiv, hvor angrebsspillet er styret af den tidligere landsholdsspiller Christina Krogshede. De har syv eller otte spillere, som stort set ligger side om side på topscorerlisten, fordi de spiller godt sammen.

 

 

Manglende kontinuitet

Mens Ajax København har holdt fast på den samme stamme af spillere i de seneste to sæsoner, har SønderjyskE haft en del udskiftninger i truppen. Samtidig har holdet været hårdt ramt af skader i denne sæson, og det har sat sine spor.

- Det har været vores problem, at jeg inden jul ikke kunne stille med det samme hold to gange i træk, siger Olivera Kecman.

Nu håber SønderjyskE-træneren på at kunne slutte sæsonen godt af, og en sejr mod Ajax København vil give et stort selvtillidsboost.

- Det er en af de sjove kampe, hvor vi tester os mod et kommende ligahold. En sejr kan give os et enormt boost på selvtilliden til at slutte sæsonen godt af.

SønderjyskE må foruden langtidsskadede Ricka Gindrup undvære Rikke Petersen, Cecilie Brandt og Rikke Hoffbeck til kampen i Aabenraa Idrætscenter klokken 15.00.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark