Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Spejderne sletter alle spor

Maja Damborg, Mathilda Rom og Andreas Dyurhuus pakker deres lejr sammen efter knap to uger som frivillige. Foto: Claus Thorsted

Spejderne sletter alle spor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om få dage er næsten alle spor efter Spejdernes Lejr i Sønderborg væk.

I en uge har det gamle militære øvelsesområdet på Kær Vestermark ved Sønderborg været forvandlet til en spejderby med over 40.000 indbyggere og egen infrastruktur.

Men søndag tog deltagerne hjem, og området blev straks gjort rent. Så rent at en sammenligning med rodet Roskilde Festival har gået sin sejrsgang på de sociale medier.

- Man skal være forsigtig med at sammenlinge en festival med en spejderlejr, for det er to forskellige ting. Men jeg er da stolt over, at vi kan efterlade området så pænt. Jeg håber, at vi kan vise andre, at det ikke er svært at rydde op efter sig, siger lejrchef Richard Engelholm, mens han sorterer 2.000 poser usolgte snacks mandag eftermiddag.

Her er der stadig få spejdere og frivllige tilbage på lejren.

- Vi har arbejdet i Spejdersport-butikken, så vi er blevet tilbage for at pakke det hele sammen. Vi sender fire lastbiler til Sjælland med varer og udstyr, fortæller Maja Damborg fra Valby, mens hun pakker telt og soveposer i selskab med Andreas Duyrhuus fra Tåstrup og Mathilda Rom fra Amager.

De arbejder alle til dagligt i Spejdersport, og det har de også gjort under spejderlejren. På lejren har arbejdet dog været ulønnet.

- Vi har solgt masser af regntøj og gummistøvler. Det mest populære har været været vores trykkeri, hvor spejderne selv kunne designe deres lejr t-shirt, siger Mathilda Rom.

De er alle tre spejdere, men på grund af arbejdet har de ikke haft tid til at deltage i de mange aktiviteter.

Til gengæld har de fået en anden unik oplevelse:

- Det var fedt at se lejren blive bygget op og alle de mange telte rejst. Det har været min bedste oplevelse, siger Andreas Duyrhuus fra Tåstrup.

- Nu ser vi så lejren forsvinde. Det er meget mærkeligt, fortæller Maja Damborg, inden turen går mod Sjælland.

Mathilda Rom har dog en mellemstation på hjemvejen:

- Jeg skal lige forbi mine forældre i Toftlund først. Det bliver dejligt at komme hjem til mor og far efter næsten to uger i teltlejr, siger Mathilda Rom.

Spejdernes lejrcykler via Holsted til Afrika

Kun et varigt spor

I den anden ende af lejren smider Susanne Gotfredsen træ i genbrugscontaineren sammen med sønnen Jaocb:

- Vi er ved at pakke sammen, og så skal der jo være helt ryddet. Det er vigtigt for os, at vi efterlader området så fint som muligt.

De kommer fra Rougsø gruppen på Djursland, og hun har arbejdet frivilligt med udlevering af mad i proviantteltet.

- Vi skal også med i 2019, mor, men så vil jeg også være jobber, indskyder Jacob. Jobber er spejdernes betegnelse for de frivillige.

Et af de eneste varige spor lejren har sat, er de store udkigstårn formet som en støvle. Tæt på den pakker Carl Blomgren Andersen bil og trailer til hjemturen mod Aarhus.

- Jeg har arbejdet frivilligt som fotograf, og min hustru Karen har været jobkonsulent for de frivllige, fortæller han, mens binder to cykler fast på traileren.

- Belært af erfaringer fra sidste spejderlejr tog vi selv cykler med. Der er godt nok 1.000 lejrcykler her, men det er rart at have sin egen, når man skal rundt på lejren for at tage billeder. Jeg har nok taget 2.800 foto, siger Carl Blomgren Andersen, der har tilbragt 14 dage på lejren.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark