Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Unge vil igen på højskole

Rødding Højskole er Danmarks - og dermed verdens ældste højskole og har oplevet både gode og meget dårlige tider. Lige nu nyder skolen godt af de unges interesse for et højskoleophold. Foto: Ulrik Pedersen

Unge vil igen på højskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De seneste ti år har budt på stigende elevtal på landets højskoler. Flere unge vælger et langt højskoleophold mellem studentereksamen og uddannelse.

Højskoler
Der er i dag 68 folkehøjskoler i Danmark, og de hører under Kulturministeriet.På de lange forløb på to-ti måneder er hovedparten af eleverne unge - 77 procent er under 25 - mens mange ældre er deltagere på højskolernes korte kurser på typisk en uge. Her er 58 procent 60 år eller ældre.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at komme på højskole, og der er ingen eksamen på skolen. Højskolerne skal undervise eleverne i overensstemmelse med højskoleloven.

Et langt højskoleophold koster typisk omkring 1500 kroner om ugen, mens et ugekursus typiske koster omkring 4500 kroner.

Selv om de lige er blevet færdige med 12-14 års skolegang og holder et sabbatår eller to, inden de går i gang med uddannelse, vælger mange unge at bruge en del af deres sabbatår - og egne penge - på endnu en skole. De tager på højskole.

I det seneste skoleår drog omkring 10.000 unge på en af landets folkehøjskoler i nogle måneder. Antallet er steget de seneste ti år og var i skoleåret 2015-2016 det højeste i de seneste 20 år. I samme periode er en del højskoler lukket: I 1994 toppede antallet af højskoler med 107 - i dag er der 68. Og det stigende elevtal sammen med færre skoler betyder, at en del højskoler nu har fuldt hus. Det gælder både højskoler, der især har fokus på for eksempel idræt, medier eller musik, og nogle, der er mere brede i deres fagudbud.Ifølge Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, er der ikke noget mønster i, hvilke typer højskoler der er mest populære.

- Vi kan konstatere, at de unge gerne vil på højskole, og så vælger de efter, at der skal være god kvalitet i undervisningen. Vi kan også se, at de gerne vil være på en skole, hvor der er mange andre unge, siger han.

Når mange højskoler har godt fyldt op, bunder det også i store ungdomsårgange. De topper lige nu og vil blive mindre de næste mange år. En typisk højskoleelev er 20 år, så allerede nu ved højskolerne, at der de næste 20 år vil være et mindre antal at hente elever fra, så hvis højskolerne skal fastholde succesen, skal de altså have fat i en større andel af hver årgang.

Mindre statstilskud, fremdriftsreform og uddannelsesloft kan også presse højskolerne. Kravet om, at unge skal hurtigt gennem uddannelsessystemet og vælge rigtigt i første forsøg, kan dog vendes til en fordel for højskolerne, mener generalsekretæren. Højskolernes slogan er "Find det, du er god til", så et ophold handler også om, at de unge kan få afprøvet drømme og interesser og måske blive bekræftet i, at det er den retning, som de vil - eller finde ud af, at den der drøm om at blive musiker eller forfatter skal være en god hobby frem for en levevej.

- Fremdriftsreform og uddannelsesloft kan højskolerne bruge offensivt, for vi kan netop hjælpe de unge, så de lige får trukket vejret og modnes til at vælge den rigtige uddannelse. På højskolen er der jo mulighed for at tænke sig om, siger Niels Glahn.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark