Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den dag, de hælder klor i Vesterhavet, kommer jeg ud at bade

- Når jeg står på scenen og kigger ud over et menneskehav, så tænker jeg, at det nok skal komme til at swinge selv om, orkestret er med, siger 66-årige Johnny Madsen. Foto: Morten Stricker

Den dag, de hælder klor i Vesterhavet, kommer jeg ud at bade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da folkene bag Bork Havn Musikfestival tilbage i 1989 valgte at sætte rock på programmet, skete det med Johnny Madsen som hovednavn. I weekenden kiggede han atter forbi. Avisens udsendte mødte den 66-årige kunstner og bad ham om at fortælle lidt o

Når jeg står på scenen og skuer ud over et menneskehav, tænker jeg, at det nok skal komme til at swinge, selv om orkestret er med.

Knud Møller (guitarist i bandet) og mig har jo stået derude sammen i snart 30 år og kigget på det menneskehav. Selvfølgelig kan vi li' det. Vi mærker da glæden i kroppen, og vi tager os sammen. Det gjorde vi også her i Bork.

På mit seneste album er der en sang, der hedder "Krabbesangen". Den handler om fiskerne.

Det er en hyldestsang til dem. For det første fordi, jeg kommer ud af en fiskerfamilie. Jeg havde syv onkler, der var fiskere, og min bedstefar var fisker.

På et tidspunkt så jeg en udsendelse med nogle Alaska-fiskere, der sætter livet på spil, for at vi kan få nogle sunde varer. Jeg blev kraftedeme så rørt ved at se det, så det er simpelthen en hyldestsang.

Jeg ved ikke, om jeg også skulle have været fisker. Nej, det tror jeg sgu' ikke. Min far han var bogholder.

Folk, der bor herude på kanten af både hav og fjord, er vestjyder.

Jeg tror, at fremtiden ligger herude - i det, de kalder Udkantsdanmark. For altså, hvem søger mod storbyerne? Unge mennesker, der skal studere, søger mod storbyerne, men....folk på vores alder eller endnu yngre gider jo ikke bo inde midt i Aarhus eller på Østerbro. De vil ud, hvor der er luft, og der er jo kæmpeområder herude.

Nu kender jeg jo Erik, vores borgmester på Fanø, særdeles godt, og han siger, at det er en kæmpegevinst for Fanø med alle de pensionister, der bosætter sig på øen. Som han siger, så er det jo de færreste pensionister, der har brug for børnehaver og vuggestuer og den slags ting.

Så ja, fremtiden ligger herude - vi skal ikke være bange for det dér udkantshalløj. 

Når jeg bruger farven blå i mine malerier, er det fordi, de blå farver er billigere end de røde.

Og så er det fordi, at den blå farve trækker sig tilbage. Evigheden er blå, som Søren Kierkegaard sagde. Jeg bruger som regel altid rød som baggrundsfarve i mine malerier - så bliver der et spændingsfelt mellem det blå og det røde. Det røde vil frem, og det blå vil tilbage. Mine personer er ofte blå.

Jeg har også lavet nogle malerier med blå baggrund, men det bliver for kedeligt.

Det særlige ved at spille på Bork Havn Musikfestival er, at jeg kommer gratis ind.

Jeg elsker de festivaler, som har kunnet overleve i så lang tid. Jeg kan ikke sige, hvad der er bedst - om det er Skanderborg, om det er Bork, eller om det er....i gamle dage spillede vi jo meget på Midtfyn.

Jeg elsker at spille på festivaler, fordi alle folk, de er på dupperne - alting fungerer, og det skal det også.

Så er der vejret. Det, jeg godt kan li' her, det er, at man har det store koncerttelt. Det kan jeg ikke forstå, at man ikke har andre steder. Det havde været umuligt at lave en udendørs koncert i dag.

Jeg bliver søsyg, bare jeg vasker hænder, så om bord på en færge er ikke dér, jeg opholder mig mest.

Jeg er ikke den store sejler, det er jeg ikke. Der er jeg mere på min fars side. De var husmænd nede fra Bramming. Ikke fordi, jeg er til husdyr som sådan, men altså....jeg har aldrig kunnet li' at flyve, og jeg har aldrig kunnet li' at sejle.

Jeg er sgu' ikke vild med at sejle, det er jeg ikke. Jeg kan lige klare de tolv minutter fra Esbjerg til Fanø.

Når jeg står på stranden og kigger ud over havet, ser jeg en stor motorvej til England.

Sådan er det for os, der er født med ryggen mod land. De store længsler og drømme de lå jo ude i kimingen. Nogle gange har jeg kunnet se den. Når lyset har været rigtigt, så har jeg kunnet se den motorvej til England.

Og engelsk kultur er meget tæt på dansk kultur på vestkysten. Mange vestjyske fiskere de landede jo deres fangst i Aberdeen. Min bedstefar han sagde på et tidspunkt, at de dér skotske fiskere de kunne forstå de vestjyske fiskere, hvis de bare slog over i dialekt. Han har altid været fuld af løgn min bedstefar, men....

Men der var en del fiskere, der kom fra Skotland og slog sig ned i Thyborøn på et tidspunkt og fiskede derfra. Så vestkysten, Skotland og England har meget tilfælles. 

Hvis folk i Søndervig mener, at deres by er "Porten til Vesterhavet", så skulle de prøve at komme til Thyborøn, hvor der er langt bedre pølsevogne.

Altså os, der kommer fra Thyborøn, vi mener jo, at vores by strækker sig fra Thyborøn og en lille smule ned til Langerhuse og Harboøre. Men det er kun godt, at de føler sig som "Porten til Vesterhavet" i Søndervig - bare vi alle sammen er vestjyder, det er det, det hele drejer sig om. 

Senest, jeg var ude at bade i Vesterhavet, var da krigen sluttede.

Jeg har sagt til borgmesteren på Fanø, Erik Nørreby, at den dag, de hælder klor ud i Vesterhavet, så kommer jeg ud at bade - ikke før. Altså, hvad der ikke er af vand - og brandmænd og krabber og jeg ved satme ikke hvad, du... så jeg er ikke den store bader.

Jeg badede naturligvis i havet som dreng, og for år tilbage har jeg måske lige dyppet mig, men det er ikke mig. Jeg er jo vædder, der er et ildtegn. Det samme er min søn og min ekskone. Vi er mere til ild end til vand.

Min sang "Den blinde lotterisælger sidder ganske stille på et flerfarvet lysstofrør og kigger opmærksomt ud mod havet" spillede jeg senest, da jeg kunne huske teksten.

Den blev indspillet i første take (første forsøg) fordi, du kan ikke lave sådan én om, det kan du ikke. Laurvig, min tourmanager, stod og vendte bladene med teksten.

Det var et af mine hovedværker at lave den sang. Jeg skrev teksten over lang tid. Jeg skrev noget af det i Spanien, noget af det i Frankrig, noget af det derhjemme. Når man kommer lidt på afstand, ser man tit Danmark klarere på en eller anden måde. Det er et snapshot af Danmark.

Nej, det er ikke sådan en sang, man lige analyserer på en formiddag. Og det er heller ikke én, man skriver på en formiddag.

Jeg har aldrig spillet den siden. Men den skulle ud.

Sangen om den blinde lotterisælger består af 20 vers på hver otte linjer - og ingen omkvæd. Sangen varer 14 minutter og 13 sekunder på et album, som Johnny Madsen udgav i 2001.

Særling fra verdens ende
Johnny Madsen er født 31. marts 1951 i Thyborøn - bosat på Fanø.Op gennem 70'erne medlem af Rumlekvadrillen og La Porta Band, inden han i 1982 debuterede i eget navn med pladen »De tørre er de best....«.

1988-albummet »Udenfor sæsonen« blev det store gennembrud.

Johnny Madsens 19 udgivelser i eget navn er solgt i over én million eksemplarer - senest har han udgivet albummet "Godt nyt".

Sideløbende har han indspillet to albums med Dalton-brødrene Lars Lilholt og Allan Olsen: »Dalton« i 1992 og »Tyve Ti« i 2009.

Johnny Madsen har også etableret sig som et pænt navn i kunstmalernes verden.

Far til Rasmus, der er gået i sin fars musikalske fodspor.

Johnny Madsen og bandet har endnu seks koncerter på programmet, inden en lang sommerturné rundes af 26. august i Bjerringbro - inden da er byer som Skanderborg, Aalborg og Løgstør plottet ind på landkortet. 

Johnny Madsen er portrætteret i to bøger: Anders Houmøller Thomsens »Særling fra verdens ende« (2008) og "Nattegn" (2011) skrevet af Pia Elers.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark