Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Virkelighedens fleksjob ser anderledes ud


Virkelighedens fleksjob ser anderledes ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lisbeth Riisager Henriksen cand.mag. og forfatter, Dr. Margrethes Vej 2 B, 3.th., Aarhus
B991031611Z.1_20170109090625_000+G97HFA4A.1-0.jpg
Læserbreve. 

Mange medier viderefører den misundelsesretorik over for de gamle fleksjobbere, som fleksjobreformen fra 2012 blev gennemført på. Den gamle og den nye ordning ser i virkeligheden ganske anderledes ud.

Reformen har betydet store økonomiske forringelser i forhold til løn, fleksløntilskud og pensionsopsparing for de nye fleksjobbere.

JydskeVestkysten bragte den 31. december en artikel om en borger , der havde fået "identiteten tilbage" med et fleksjob under den nye ordning. Den stod i forlængelse af en anden artikel om det historiske fleksjobsystem .

Om det historiske fleksjobsystem hed det, at det frem til reformen af førtidspension og fleksjob i 2012 var "generøst" og "lukrativt", så "folk på fleksjob årligt kunne tjene helt op til 700.000 kroner for en arbejdsuge på 15 timer". Det blev ikke nævnt, at en så høj løn kun blev omkring 3 procent af de daværende fleksjobbere til del og altså var en undtagelse, der kun tilkom fleksjobbere med særligt ansvarsfulde arbejdsopgaver, særlig høj anciennitet og særligt høj uddannelse. Sådan så den almindelige fleksjobbers løn slet ikke ud - den var mere jævn.

JydskeVestkysten fordrejer dermed fakta om den gamle ordning og viderefører den misundelsesretorik over for de gamle fleksjobbere, som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) fleksjob-reform fra 2012 blev gennemført på. Når avisen - ligesom de fleste andre medier fra 2012 og frem - ikke fortæller læserne meget andet om den gamle ordning og ligeledes ikke beretter om uretfærdighederne i den nye ordning, er det ikke mærkeligt, at reformen gik igennem uden den brede befolknings protester! Forvrængede fremstillinger af fakta og deraf frembragt misundelse over for grupper, man ønsker at reformere ordninger for, har båret mange af de senere års nedskæringsreformer igennem!

Jeg er nødt til at korrigere fremstillingen, for både den gamle og den nye ordning ser i virkeligheden ganske anderledes ud.

Dansk handicappolitik har i en årrække været baseret på fire hovedprincipper: Ligebehandling, sektoransvarlighed, kompensation og solidaritet. Fleksjobordningen fra 1998 var oprindelig skabt ud fra en betragtning om ligebehandling. Kompensation er ikke et privilegium eller positiv særbehandling, men alene et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt og give mulighed for, at mennesker kan være en del af fællesskabet - have "lige muligheder". Man besluttede i den oprindelige ordning at give mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, som tidligere kun havde haft førtidspensionen som udvej, en kompensation, som tillod dem at fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skulle aflønningen ske efter gæl- dende overenskomster. Den ordning har gi- vet mange en chance for at udfolde sig arbejdsmæssigt med deres restarbejdsevne på lige vilkår med de ordinære arbejdstagere.

Fleksjobreformen fra 2012 gjorde op med kompensationsprincippets målsætning om at kompensere tabt erhvervsevne ud fra en overenskomstmæssig aflønning og gjorde dermed også op med ligebehandlingsprincippet. En væsentlig ingrediens i reformen var en ændring fra en lønmodtagermodel til en kombineret ansættelses- & ydelsesmodel. Fleksjobberen er nu blevet både ordinær lønmodtager og samtidig direkte modtager af offentlige ydelser - i al den tid, der er et arbejdsforhold. Det betyder at det nye fleks- job kan ses som en udvidet ordinær deltidsansættelse med en klientgørelse i tillæg.

Med den nye fleksjobordning får fleksjobbere ikke alene kun egentlig løn for deres arbejdstid. En helt selvstændig problemstilling i ordningen er indførelsen af et nyt løn- system baseret på produktivitetsaflønning.

Produktivitetsaflønningen går ud på, at jobcentret skal anføre, hvor mange timer og med hvilken intensitet/ produktivitetsgrad, de vurderer, at den fleksjobvisiterede kan arbejde i jobbet. Aflønningen af fleksjobberens arbejde opgøres i et regnestykke, hvor den reelle arbejdstid sammenholdes med den arbejdsintensitet/ produktivitetsgrad, som arbejdsgiver og jobcenter bliver enige om at fastsætte - det vil sige, at fleksjobberen alligevel ikke får den overenskomstmæssige løn for hele sin arbejdstid, men kun for det skønnede antal effektive timer. Der er mange eksempler på, at fleksjobberes arbejdsintensitet fastsættes lavere end realiteten, og at den udbetalte løn bliver mindre, end den burde være. Løndumping er blevet officiel beskæftigelsespolitik.

Produktivitetsaflønningen underminerer dermed de faglige overenskomster for fleksjobberne, selvom disse formelt set ikke er skrevet ud af loven. Og det skal ses i lyset af, at fagforeningernes forhandlingsret blev skrevet helt ud af loven. Hvorfor skal fleksjobbere som de (næsten) eneste på arbejdsmarkedet måles på et så diffust og diskriminerende lønparameter?

Mens arbejdstiden aflønnes med produktivitetsløn, kompenseres borgeren den resterende tid med et direkte fleksløntilskud på 98 procent af højeste dagpengesats efter et bestemt aftrapningssystem i forhold til lønindtægten. Jo større handicappet og forringelsen af arbejdsevnen er, desto ringere bliver den samlede indtægt altså.

Reformen har betydet store økonomiske forringelser i forhold til løn, fleksløntilskud og pensionsopsparing for de nye fleksjobbere. Mange mister i tusindvis af kroner hver eneste måned sammenlignet med vilkårene under den gamle fleksjobordning, hvor der var tilnærmelsesvis økonomisk ligestilling med andre arbejdstagere inden for de forskellige fag. Og det gælder særligt de fleksjobbere, som har et relativt højere antal arbejdstimer - altså dem, som den tidligere fleksjobordning prioriterede. Mange af de fleksjobbere, som går meget ned i løn under den nye ordning, er personer med høj uddannelse og lang arbejdserfaring. I Danmark gælder ellers den regel, at man lønnes efter uddannelse, kvalifikationer, erfaringer og arbejdsansvar. Hvorfor skal fleksjobbere diskrimineres fra den praksis?

Tilskudsomlægningen betyder, at fleksjobbere under den nye ordning skal i direkte konkurrence med de ordinært ansatte om jobbene og tilnærmelsesvist bliver en del af det ordinære deltidsarbejdsmarked. Det bliver derfor væsentligt vanskeligere for fleksjobbere at få job. Også andre lovændringer i reformen har vanskeliggjort dét at opnå, fastholde og skifte fleksjob.

Det nye fleksjob er altså et andet og pænere ord for noget, der godt og vel ligner et deltidsjob uden ligebehandling og kompensation i den udstrækning, man kunne forvente i henhold til de hævdvundne handicappolitiske principper. Spinnet bedrager, når man fremstiller reformen som værende såre god. Naturligvis er det meningsfuldt at få og fastholde et job, hvis man har arbejdsevne i behold. Men identiteten og arbejdsli- vet ville blive klart mere tilfredsstillende for fleksjobbere, hvis de blev aflønnet og behandlet som ligeværdige arbejdstagere, ligesom det skete i den oprindelige ordning, frem for at blive degraderet til b-arbejdstagere med permanent klientstatus.

Man kan læse mere om fleksjobreformen i Lisbeth Riisager Henriksen (red.): "Et liv i andres hænder", Unitas Forlag 2014.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark