Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flyt Radio24Syv til Sønderjylland


Flyt Radio24Syv til Sønderjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Benny Engelbrecht (S), finansordfører, Egevej 7, Gråsten, skriver blandt andet:
B991048128Z.1_20170119143130_000+GFTHM6AV.1-0.jpg
Læserbreve. 

Succesfuld radio kan uden tvivl produceres uden for København. Fire ud af fem danskere bor faktisk i provinsen.

Det vil være godt for alsidigheden og radiolytterne, hvis radiokanalen Radio24Syv og dens 42 redaktionelle medarbejdere rykkede teltpælene op, lagde københavneriet bag sig og flyttede til Sønderjylland.

I en tid, da stadig færre læser aviser, er det positivt, at danskerne lytter flittigt til radio. Et af de nyere skud på stammen er den licensfinansierede Radio 24Syv, der er tænkt som en taleradio for hele landet.

Radio24Syv har en sund og stærk økonomi. Derfor burde stationen have rigelig råd til at flytte hele stationen til Jylland, allerhelst Sønderjylland. Muligvis vil enkelte navlefnullerpillende kendisværter have svært ved at se sig blive blandet med "pøblen" i Tønder eller Sønderborg.

Succesfuld radio kan uden tvivl produceres uden for København. Det er det prisvindende fynske radioprogram, Københavneralarm på P4 Fyn, et glimrende eksempel på. Programmet er samtidig et godt eksempel på, hvordan man med et glimt i øjet kan sætte fokus på et mere alvorligt problem. Nemlig det problem at medierne stort set kun viser Danmark set fra taget af en københavnsk ejerlejlighed.

Danmark skal opleves som en helhed. Hvis vi kræver Radio24Syv udflyttet, tager vi et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning for at ændre dele af mediebilledet. Vi bør gøre op med den misforståelse, at der ikke sker interessante ting i provinsen. Det er faktisk her, fire ud af fem af os danskere bor. Provinsen er andet end smukke naturomgivelser. Det er her vi producerer stort set alle de industrivarer, der er hovedsøjlen i dansk eksport.

Der kan med garanti findes gode eksempler på provinsdækning i Radio24Syvs sendeflade, men for mig sprang kæden helt af, da jeg opdagede Martin Kongstads madprogram. Her interviewes semikendte Københavner-typer på skiftende gourmetrestauranter, primært i Storkøbenhavn. Det er sikkert smart fundet på af Kongstad, at licensbetalerne sådan finansierer hans Michellin-middage, men hvor ville det dog være befriende om sådan et program tog på tur langs den jyske vestkyst.

Og inden de smarte københavner-drenge i Radio 24Syvs ledelse går helt i selvsving, kunne de jo lytte til musikeren Simon Kvamms kloge ord om, at han hellere vil drikke en bajer med naboen i provinsen, end være småborgerlig i storbyen. En erkendelse, han kom til, da han flyttede fra hovedstaden til Klitmøller.

Radio24syv tog Benny på ordet

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark