Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sproget i JydskeVestkysten

Læs JydskeVestkystens sprogpolitik her.
Foto: Colourbox

Sproget i JydskeVestkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hos JydskeVestkysten arbejder vi hele tiden på at være korrekte og præcise i vores sprogbrug. Derfor har vi udarbejdet en sprogpolitik, som du kan læse her:

Både vores trykte aviser og netaviser er ordentlige medier. Det betyder, at vi skriver sobert uden brug af bandeord, med mindre det er nødvendigt for forståelsen af historien. Vi skriver sandfærdigt og i overensstemmelse med de (få) regler, vi har for brugen af det danske sprog, når vi er så mange, der skriver til flere platforme. Vi er en levende organisme, der følger sprogets udvikling – udad og opad, men aldrig nedad.

Det betyder, at sproget er et skriftsprog, ikke et talesprog. Det betyder, at vi citerer korrekt. Det betyder, at vi staver korrekt jf. Retskrivningsordbogen, der er en del af vores daglige værktøj, der altid ligger klar på internettet.

Vi bestræber os på at skrive dansk, det vil sige med et minimum af fremmedord, uden fagudtryk (engelske såvel som danske), uden klicheer, fraser og slang. Og vær opmærksom på brugen af janusord/pendulord (læs også mere længere nede), der af modtageren kan opfattes som det modsatte af det, afsenderen mener. Læserne skal kunne genkende de ord, vi bruger, og den verden, vi skriver om.

Det ideelle sprog er præcist, levende og konkret. Så enkelt, at det ikke udelukker nogen læsere, og så godt, at vi ikke skriver ned til dem.

Sådan gør vi i JydskeVestkysten

Her er i kort form nogle af de regler og råd, der gør formidlingen mere effektiv:

Brug enkle ord. Kan man ikke komme uden om at bruge svære og fremmede ord, skal de altid forklares, enten i en parentes eller i en faktaboks.

Pas på sproglig kildeafsmitning. Det officielle Danmarks sprogbrug er meget fremmed for de fleste mennesker. Brug ord og vendinger fra læsernes verden. Ikke noget med at overtage ord fra f.eks. politisprog som ”eftersætte” eller pædagogsprog som ”italesætte”

Skriv varieret. Skift mellem korte og lidt længere sætninger.

Skriv én ting ad gangen. Vær varsom med brugen af indskudte sætninger, og lad være med at proppe for mange informationer ind i et enkelt afsnit.

Arbejd især med rubrik, resumé og indledning. Det er her, læseren skal lokkes, fanges og fastholdes

Brug levende udsagnsord/verber – også i rubrikken.

Undgå klichéer.

Vær konkret. Kald en spade for en spade.

Vær omhyggelig. Tjek ordbogen eller spørg, hvis du er i tvivl, om hunden vajer eller vejrer

Vær påpasselig: Vurdér om et sammensat ord skal forblive sammensat, eller om det øger læseligheden/giver en bedre læserytme at skille det ad.

Overvej skeptisk såkaldte verbalsubstantiver: udgravning og forståelse er udsagnsord/verber gjort til navneord/substantiver. Sådan er det ofte med ord, der ender på -sel, -else, -ing og -ning

Det gode manuskript

For at undgå så mange fejl som muligt skal man gøre sig umage. Den gode artikel...

...er læst grundigt igennem for rettelse af sproglige, grammatiske og faktuelle fejl samt forkerte stavemåder. Vær særlig opmærksom på navne og lokaliteter.

...kan umiddelbart forstås af den forudsætningsløse læser.

...er forsynet med en æggende, vækkende og dækkende rubrik, så vidt muligt med et aktivt udsagnsord/verbum.

...er forsynet med mellemrubrikker, hvis artiklens længde er over 50 linjer.

...er, hvis der hører fotos til historien, forsynet med billedtekster, der rummer navnene på de relevante personer (op til fem) samt fotografens navn.

...overholder JydskeVestkystens regler for sprog og tegnsætning.

...er sendt til korrekturlæsning hos en kollega.

Dansk, tak

JydskeVestkysten og ugeaviserne er danske udgivelser, der skrives på dansk. Det betyder, at udenlandske ord oversættes – vær især opmærksom på tilsendte pressemeddelelser fra virksomheder, både hvad angår nyheder og navnestof.

Vi har stadig salgschefer, chefdesignere og kommunikationsdirektører, ikke sales managers, model coaches og chiefs of reputation. Kan titlen/udtrykket ikke oversættes til forståeligt dansk, så forklar den/det!

Hvis et firma bruger engelske titler, er det OK, men forklar det i så fald (CEO, administrerende direktør).

Ord som supply chain, leadership teamet, salgsforecasting, Value Chain Integration og lignende bør ikke kunne findes i vores medier uden forklaring, ikke engang i Business-sektionen i JydskeVestkysten (og ja, der er en indbygget modsætning der).

Skriftsprog

I en tid, hvor alle skriver alt, som de vil f.eks. på Facebook, kan dette afsnit forekomme ulideligt gammeldags. Men vi bruger skriftsprog på JydskeVestkysten, ikke talesprog.

Vi skriver hvad, ikke hva’. Vi skriver ”Hun er tyk, derfor er hun syg.” Ikke ”Hun er tyk, så derfor ...”
Vi skriver ”Først rejste hun til Indien, derefter til Afghanistan for til sidst at ende i Kina”. Ikke ”Først rejste hun til Indien og så til Afghanistan og så til Kina”.

Men: Medmindre det er med til at beskrive kilden (f.eks. en narkoman, en havnearbejder i en reportage/et portræt), er vi også i citater et redigeret medie: Vi bruger ikke bandeord eller ord, der henviser til menneskelige affaldsstoffer og kønsorganer.

Citatskik

Vi citerer naturligvis så vidt muligt kilderne korrekt, dvs. så tæt på det ordrette som muligt.

En naturlig del af skriveprocessen er at omskrive kilders talesprog til skriftsprog. Skift gerne mellem direkte og indirekte. Når citatet er signifikant og fortæller noget om dem som personer eller i forhold til deres job/interesser, så citer.

Vedr. pressemeddelelser: Når vi citerer fra en pressemeddelelse, skal det fremgå, at det er en fra en pressemeddelelse. Bemærk i øvrigt, at hvis du eller kilden vil understrege, at noget er vigtigt, sker det ved at sætte ordet i kursiv, vi bruger ikke versaler.

Ord

Det vrimler med moderne, luftige og tomme ord. Langt, langt de fleste har et ordentligt dansk ord, der er lige så godt: Innovativ = nyskabende, fluffy = luftig. Vær opmærksom på dem og skriv om til ordentligt dansk!

Vær især opmærksom i virksomheds- og økonomisprog (key account manager, EBIT-marginal). Hvis den slags ord bruges, så forklar dem.

Der er ingen facitliste. Nogle ord forsvinder igen, andre bliver en del af det danske sprog.

Navne

Navne på personer, firmaer, foreninger og lignende staves, som de pågældende selv bruger det. Internettet vil ofte være anvendelige kilder, men direkte henvendelse kan være nødvendig.

Forkortelser og forbogstaver i personnavne og titler er af det onde – med visse undtagelser såsom A.P. Møller, H.P. Hanssen og H.C. Andersen. Bemærk, at der ikke er mellemrum mellem initialerne.

Nogle firmaer optræder med grafisk leg i navnet. Det forstyrrer læsningen, og vi skriver blot navne som egennavne med store begyndelsesbogstaver, for eksempel Lego, Sygeforsikringen Danmark, Toys R Us, Nem-id, E-boks, Føtex, Dong.

Undtagelsen er det enkelte, store bogstav i sammensatte navne som i JydskeVestkysten og NaturErhvervstyrelsen.

To andre, men i Syd- og Sønderjylland vigtige undtagelser er SønderjyskE og EfB.

Store og små bogstaver

Vi holder fast i den gamle regel om, at forkortelser, der kan udtales som et ord, skrives med stort begyndelsesbogstav og resten er små, som i Unesco og Nato.

Forkortelser for institutioner, der udtales som enkeltbogstaver, skrives med stort, som FN og EU, DSB og USA.

Forkortelser, der er kommet til af dovenskab og er blevet egentlige ord, kan iflg. Retskrivningsordbogen skrives med både stort og småt, vi vælger de små bogstaver: efg-uddannelse, usb-nøgle, sms’en, tv, cd, dvd, it, sfo, e-mail, vvm-redegørelse (der stadig bør forklares).

En app, der ikke er en forkortelse, men en afkortning, staves i øvrigt appen (uden apostrof) i bestemt ental.

Titler er overvejende med små bogstaver: dronning Margrethe, statsminister Mette Frederiksen.

Krige er med store bogstaver: Treårskrigen, Anden Verdenskrig, Vietnamkrigen.

Egennavne skrives med store bogstaver: Sønderborg Byråd, Tønder Kommune, Det Konservative Folkeparti.

Bemærk, at også kaldenavne er med stort, f.eks. hedder det De Radikale, hvis der menes partiet, men de radikale, hvis der menes personer med den holdning.

Når egennavne står først i sammensætninger, der skabes til lejligheden, vælger vi at skrive med stort begyndelsesbogstav og en bindestreg. Vi skriver for eksempel Lego-koncernen, Afrika-kyndig, Christiansborg-redaktion, Vojens-spiller, men danmarkshistorie, europamesterskab, venstremand.

Det er i øvrigt en god idé at opløse sammensætninger, fordi man får en lettere tekst med korte ord. Skriv hellere spilleren fra Nørresundby og borgmesteren fra Sakskøbing end Nørresundby-spilleren og Sønderborg-borgmesteren.

Bogstaver, der illustrerer former, er store, så der for eksempel skrives T-shirt, A-hus og I-jern. Det ligger også fast, at det hedder A-vitamin, B-film, H2O, H2SO4 (svovlsyre).

Vi skriver, at kvinden er major ved Prinsens Livregiment, manden er kaptajn i søværnet, og at han lå ved (eller i med) dragonerne.

Tilsynsrådet, byrådet, toldvæsnet, forsvaret, hjemmeværnet og andre institutioner er med lille begyndelsesbogstav, når de ikke indgår i et egennavn.

Derimod er Folketingets Ombudsmand med store begyndelsesbogstaver, da det handler om en institution, ikke en person som sådan.

Titler på kunstværker som bøger, skuespil og skulpturer samt foredrag skrives med citationstegn omkring og med stort begyndelsesbogstav i første ord. Inden for citationstegnet gælder almindelig retskrivning, så kun egennavne er med stort begyndelsesbogstav, ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Udenlandske titler skrives med landenes retskrivning. »Seven Pillars of Wisdom« f.eks.

Navne på foreninger skrives med store begyndelsesbogstaver, når det er det eksakte navn, f.eks. Rødding Bridgeklub, men lille, når der blot står bridgeklubben i Rødding. Og der skal ikke citationstegn om navne på foreninger, skoler og al muligt andet.

Valgfrihed

En del ord kan stadig iflg. Retskrivningsordbogen staves/skrives på flere måder. Vi bibeholder valgfriheden. Blot skal man være konsekvent i artiklen. Skriver man moderen og faderen i begyndelsen, gør man det også i slutningen af artiklen – og i sidehistorierne.

Men vi skærer igennem og skriver vores frem for vor, vort og vore, dog ikke i faste vendinger som Vor Herre eller i vore dage.

Geografi

Vi respekterer ønsket om aa i stedet for å i det omfang, det er godkendt af Stednavneudvalget under Kulturministeriet. Eksempelvis er der den finesse, at Faaborg ligger på Fyn og Fåborg ved Varde. Husk også Aarhus.

Lokalt kan der også være særønsker, som Stednavneudvalget ikke har fanget. Dem respekterer vi, f.eks. aa for å i Aarø og Aarøsund samt bindestreg i Nørre-Rangstrup.

Tyske stednavne skrives på tysk. Med fem undtagelser, der er historisk bestemte: Flensborg, Hamborg, Slesvig, Slesvig-Holsten og Sild. Ikke andre.

Husk, at stednavne på scanpixbilleder har den engelske stavning, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den danske.
Tjek gadenavne. Vagthavende ved politiet ved ikke altid bedst.

Forkortelser

Lad os slå fast én gang for alle: Det er tilladt at bruge de mest almindelige forkortelser, men det skal gøres rigtigt: f.eks., bl.a., kr., km og m (uden punktum, medmindre sætningen slutter der). Men vær varsom. Brug kun almenkendte og gør det med konsekvens gennem artiklen.

Almindeligt brugte forkortelser skrives med små bogstaver. De har karakter af egentlige ord og får ikke punktum, så det hedder for eksempel aids, hiv, p-skive, vvs, efg, dvd, cd, tv og cpr-nummer.

Forkortelser som EU, USA og FN har vundet indpas som almindelige ord, men vær opmærksom på, at de sjældnere lige skal forklares første gang, de optræder, så vi for eksempel skriver Den Europæiske Konference for Post- og Telestyrelser, CEPT.

Forkortelser for de politiske partier findes i bilag 1 lidt længere nede.

Når det gælder EU, lægger vi mærke til, at vi skriver EU-kommissærer og EU-direktiv, men EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet.

I brødsats bruger vi ikke forkortelsestegn, de såkaldte sigler, som %, §, $ og &. (& er dog i orden, hvis det er en del af navnet på en virksomhed: Dall & Højgaard).

Tal

Tal fra et til ti skrives med bogstaver. Det gælder også ordenstal, første til tiende.

I kongerækken skriver vi med romertal, Christian X, Margrethe II og Karl XII. I genitiv/ejefald kommer der en apostrof ind: Margrethe II’s dagbog.

Fra 10.000 og op skriver vi punktumopdeling i tusinder, 19.999, 199.999 osv.

I decimaltal skiller komma decimalerne fra, så vi skriver 10.909,99 kroner.

I klokkeslæt bruger vi punktum: Kl. 15.30

I sportsresultater sætter vi komma mellem minutter og sekunder/brøkdele af sekunder, så det hedder 2.34,35, hvis man mener 2 timer, 34 minutter og 35 sekunder og 2,34,35, hvis tiden er 2 minutter, 34 sekunder og 35 hundrededele sekunder.

Telefonnumre skrives altid i par af fire: 1234 4321

Som undtagelse fra reglen skriver vi om skoler 2. klasse og 2.a, vi skriver 4. maj, og vi skriver fra sportens verden serie 3 og 2. division.

Husnumre og vejnumre skrives med cifre, Grønnegade 2, Storegade 43B, Hovedvej 1 og E45 (uden mellemrum).

Hvor små og store tal optræder i opremsning, skriver vi for eksempel tre børn på 4, 6 og 11 år samt ved blanding, 7-11

Tanke- og bindestreger

Tankestreg – den lange – kan bruges med måde ved indskud og tilføjelse, men komma er at foretrække, og tankestregen sættes efter samme regler som komma.

Der var tre slægtninge – en søn, en datter og en nevø – til festen.

Den samme streg optræder som talestreg ved angivelse af direkte tale.

Bindestreg, det er den korte, bruges ved sammensætninger, hvori indgår tal eller forkortelser: VM-kamp, edb-udstyr, 14-årige, 16.-delsfinale.

Når forkortelserne skrives som egentlige ord, udelades bindestregen som i Natobase.

Bindestregen kan lette læsningen af ordsammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød.

Retskrivningsordbogen nævner eksempler som lønningsbogholderi-oplysninger, lokal-lister, bratsch-streng og stress-symptomer, hiv-smittet.

Her gælder det også, at ordene bliver endnu lettere at læse, hvis man skiller sammensætningerne til oplysninger fra lønningsbogholderiet, lokale lister, en streng til bratschen og symptomer på stress.

Bindestregen bruges endvidere i betydningen fra ... til:

Museet er åbent kl. 13-17. Læg mærke til, at der ikke skal stå ”fra” foran kl.

Billetterne koster 15-25 kr. Forestillingen er for 9-14-årige børn.

Parenteser og apostrof

Parentes bruges, når vi føjer partiforkortelse til personnavne (se bilag 1 længere nede).

Og når der er behov for at indskyde en redaktionel forklaring:

– Det har været en helt særlig dag i dag (i går, red.), sagde den nyudnævnte forsvarsminister.

- En vvm-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet, red.), er ikke det papir værd, den er skrevet på, siger udvalgsformanden.

I andre tilfælde bruges komma til at skille parentetiske indskud fra. Er det særligt svære ord eller begreber, der kræver en forklaring, så put det i en faktaboks. Eller forklar det med egne ord, før eller efter, at kilden bruger det:

- Vi skal da have en parkourbane i Sønderborg, mener Katrine.

Fakta: Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet, man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.

Apostrof skiller mellem forkortelser uden punktum og endelser, for eksempel SiD'er og EU's. Når forkortelserne skrives som egentlige ord, udelades apostroffen som i Natos, aidsen og appen.

På samme måde sættes der apostrof mellem tal og endelser, 1920'erne, 13'er.

Anførselstegn, citationstegn eller gåseøjne bruges ved gengivelse af citater i en ellers refererende tekst:

Liberalisten talte om ”de røde lejesvende” på venstrefløjen.

Direkte tale angives kun med talestreg:

– På højrefløjen har vi de sorte svin, sagde kommunisten.

Anførselstegn bruges også om titler på kunstværker som bøger, skuespil og skulpturer, samt foredrag. Men aldrig omkring navne på foreninger og klubber.

Komma, komma, komma

Retskrivningsreglerne giver et hav af valgmuligheder på tegnsætningens område.

JydskeVestkysten forenkler i videst muligt omfang: Komma sættes mellem sætninger efter de traditionelle regler, altså kryds og bolle-analysen.

SDM anvender med andre ord grammatisk kommatering.

Semikolon må gerne bruges, udråbstegn må bruges med varsomhed.

Politiske forkortelser (Bilag 1)

Politiske forkortelser skrives i parentes, når de sættes efter personnavne:

Enhedslisten (EL)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Socialdemokratiet (S)
Det Radikale Venstre (R)
Alternativet (Alt)
Det Konservative Folkepart (K)
KristenDemokraterne (KD)
Centrum-Demokraterne (CD)
Slesvigsk Parti (SP)
Venstre (V)
Liberal Alliance (LA)
Dansk Folkeparti (DF)

Gode råd

I følgende afsnit følger en række gode råd og emner, der bør give stof til omtanke, inden man kaster sig ud i at skrive.

Citater

I forbindelse med pressemeddelelser kan det ofte virke kunstigt, for ikke at sige uærligt at bruge et citat, da vi ikke selv har talt med den citerede.

Derfor kan det være bedre at skrive det om, medmindre man virkelig synes, der skal et citat i en c- eller b-artikel:

”- Det bliver en fantastisk aften, skriver Jane Doe i en pressemeddelelse” bliver så til: ”Jane Doe forventer, at det bliver en fantastisk aften.”

”- Jeg har fyret XXXX XXXXX, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse fra Statsministeriet” bliver til: ”Iflg. en pressemeddelelse fra Statsministeriet har Lars Løkke Rasmussen fyret XXXX XXXXX.”

Modeord og præcision

Sproget udvikler sig, og vores medier skal være i pagt med tiden, men altid sådan, at læserne forstår os, ellers risikerer vi at hægte dem af.

Et modeord har som regel enten en begrænset levetid eller bliver så almindeligt, at det kommer med i Retskrivningsordbogen.

Så længe, det er et modeord, så brug det med omtanke – og tjek Synonymordbogen for lige så gode eller bedre ord, der betyder det samme.

Vær præcise. To-cifret millionbeløb er ikke præcist. Med mere er ikke præcist.

Og foreninger holder stadig bankospil, mens opråberen er afholdt af bankospillerne – og ikke omvendt.

Man åbner eller lukker. Ikke op eller ned, bare åbner eller lukker.

Variér brugen af udsagnsord/verber. Der findes et hav af bedre og langt mere beskrivende udsagnsord/verber, der slår ”at lave” med flere længder: Gøre, skabe, fremstille, producere, reparere, efterbehandle – find selv på flere.

Værdiladning

Vær varsom med verber, der udtrykker en holdning eller er værdiladet, så det giver læseren en mening om, hvad hun skal mene: Kvinden hævder, at hun blev voldtaget ... Carl Holst påstår ...

Pas især på med at overtage kildernes værdiladninger i pressemeddelelser: Den verdenskendte jazzpianist, Firmaets succesrige produkt osv.

Slet også anprisninger i fremsendte meddelelser. Vi var ikke til stede og kan ikke stå inde for, at det er rigtigt/sandt: ”Restaurant Oxen serverede udsøgte tapas-lækkerier og eksklusive vine” bliver til: ”Restaurant Oxen serverede tapas og vin”. Og ja, det er kort og ligetil og lidt kedeligt, men også linjebesparende til noter. Gem superlativerne til anmeldelser og reportager.

Der er gradsforskel på ulykke og uheld. Vi bruger ulykke om hændelser med dødelig udgang eller meget alvorlige legemsbeskadigelser. Den faste vending arbejdsulykke kan erstattes med uheld på arbejdspladsen.

Også skyld/fortjeneste og risiko/chance skal man lige overveje.

Dobbeltkonfekt – undgå det

De enkle: En 18-årig ung kvinde, maj måned, materiel skade på bilen.

De svære: Beskæftige mange ansatte – enten beskæftige mange eller har mange ansatte, grunden til hvorfor.

Den komplekse: Hvis man benytter fremtidsformen af verbet, er det overflødet at skrive ”i fremtiden” eller ”fremadrettet”: Borgerne vil have ærlige, hårdtarbejdende politikere.

I et, to eller flere ord

Vi vælger i flere ord for så vidt angår til lykke, i hvert fald, i øvrigt, Vor Herre.

Og så er der lige dem med og uden styring:
Hun stod uden for døren (her er døren styrelse, noget konkret).
Hun stod udenfor (ingen styrelse).
Det var et stort fællesskab, hun stod uden for. (Her er fællesskab styrelsen, som altså kan findes uden for sætningen).

Ifølge/i følge giver tit problemer, så her er nogle eksempler:
Ifølge Ole er valget let. Ole og Peter kom i følge med hinanden.
Det er ifølge reglerne, når det skrives i ét ord.

Andre eksempler:
Han vandt med mindre end en halv meter. Han ville tabe, medmindre han sprang otte meter.
Han havde en sky hængende over hovedet. Der var overhovedet ingen sky.

Janusord/Pendulord

Generationer mødes, og misforståelser opstår. Derfor har en række vendinger skiftet betydning – og bør bruges med omtanke:

Bjørnetjeneste er en velment hjælp, der imidlertid gør mere skade end gavn, men nu betyder det også 'en stor hjælp eller tjeneste'. (De færreste kender efterhånden la Fontaines fabel om den velmenende, men uheldige bjørn, der ville jage en flue væk fra sin herres ansigt ved at smække fluen med en stor, tung sten og dermed påførte den stakkels mand et kraniebrud).

Forfordelt betyder, at jeg er blevet snydt i forhold til andre. Nu om dage betyder det, at de andre er blevet snydt, og at jeg har fået mest).

Laps (og adjektivet lapset) har hidtil betydet 'en pyntet mand', men nu bruges det som 'en mand der er sjusket klædt', eller 'en mand i lappet tøj'.

Godt (og vel) betød førhen 'lidt over/mere', men nu bruger mange det som 'lidt under/mindre'.

Patetisk har tidligere kun betydet 'højtidelig', men har nu også den nye betydning 'ynkelig'.

Ulvetime blev tidligere brugt om "timen mellem nat og daggry", men i dag bruges ulvetime også om "eftermiddagen før aftensmad".

Og så er der lige ”at spotte”. På dansk betyder det at håne. Så får man øje på noget, så lad være at bruge det, det er engelsk.

Ordsprog og talemåder

Er du ikke sikker, så lad være. Ordsprog og talemåder skal gengives korrekt – eller i så elegant en fornyelse, at læseren ikke er i tvivl om, at journalisten kender det oprindelige ordsprog/den oprindelige talemåde.

Og det er en svær øvelse. For er det humor og elegance at skrive ”Hun fik det glatte lagen”? Eller at lade ”Gud mildner luften for de klippede får” blive til ”Tiden mildner luften for de nyklippede”?
Tjek på nettet, f.eks. www.denstoredanske.dk.

Nogen/nogle

Forskellen på nogen og nogle forklares med, at nogen viser et antal større end nul, nogen som helst, mens nogle viser et antal større end en, nogle stykker.

Nogen bruges først og fremmest i spørgende, betingende og nægtende sætninger, men nogle kan forekomme og giver en anden betydning.

Har du nogen heste? Hvis jeg havde nogen heste, ville jeg sælge dem.
Jeg har ikke nogen heste. Så er stalden tom.
Jeg har ikke nogle heste: Så kan der stå en enkelt henne i hjørnet.

Simple komma-regler

Komma foran at, medmindre der følger et udsagnsord efter:
Hun besluttede, at hun ville gå til bageren. Hun besluttede at gå til bageren.

Komma foran som og der, når de kan erstatte hinanden:
Huset, der ligger ved søen. Konen, som tabte æggene.

Komma foran hv-ord: Det er en gåde, hvorfor så mange stemmer på DF.

Ved at bytte om på sætningerne kan man som regel finde ud af, hvor de begynder og ender og dermed få en hjælp til at sætte kommaet rigtigt.

Husk også komma ved opremsning af sideordnede led og til afgrænsning af indskud.
For eksempel skriver man grim, blodtørstig pitbullterrier, hvor begge adjektiver/tillægsord beskriver køterens egenskaber, mens det hedder en venlig belgisk hyrdehund, fordi venlig beskriver hundens egenskaber, mens belgisk indgår i racens navn.

Man skriver, at hun købte æbler, pærer, blommer og ost, fordi vi opremser indkøbslisten.

Til gengæld hedder det, at hun var omgivet af sine sønner, døtre, nevøer og niecer samt sine to katte, fordi de to behårede falder uden for familiemønstret.

Kolon bruges foran direkte tale. Efter de hårde angreb sagde Hans Hansen: – Det kan du selv være.

Første ord efter kolon skrives kun med stort, hvis det indleder en helsætning/hovedsætning: Sagen er klar: Skriv med stort.

Vi vælger komma frem for kolon, når tegnet har betydningen nemlig.

Og undgår brugen af ordet nemlig:
Der var tre slægtninge, en søn, en datter og en nevø.
Der dyrkes mange kornsorter, ris, majs rug og hvede.

Spørgsmålstegn bruges ikke som komma: – Kan du ikke selv være det, spurgte Hans Hansen. (Verbet ”spurgte” oplyser jo, at der er tale om et spørgsmål.

Udeladelses- eller tøveprikker bruges kun i ganske særlige tilfælde.

Faste vendinger, modeord, fælder og klicheer

Sådan en liste vil i sagens natur være ret levende. Men overvej nøje før brug.

De faste vendinger

  • Syn for sagn
  • Saga blot
  • Både – og
  • Enten – eller
  • Mund til øre (om kommunikation)
  • Mund til mund (om genoplivning)
  • Dels ..., dels
  • Såvel .. som
  • Bokserens sidste kamp må være den, der sendte ham ud i evigheden.
  • Bokserens seneste kamp var den, han netop har bokset.
  • Læg mærke til, at det hedder i aftes og i onsdags, men i går eftermiddag, i sommer og så videre.
  • Læg mærke til betydningsforskellen af typen lægge/ligge, stille/stå, sprænge/springe:
  • Han lægger bomben på bordet. Bomben ligger på bordet.
  • Han stiller mælken i køleskabet. Mælken står i køleskabet.
  • Bomben springer = bomber går af af sig selv (sprang).Springe/sprænge: http://www.bedredansk.dk/rettenoeglen/udsagnsordsfejl/springe-spraenge (meget pædagogisk fremstilling).Militæret sprænger bomben = militæret fremkalder en sprængning (sprængte/har sprængt). Nogen fik det til at ske.Bomben springer = gik af af sig selv (også selv om der er sat udløser på den) (sprang/har sprunget)
  • Vær også opmærksom på den omsiggribende dille med at tilføje et retningsbestemmende ord, hvor der ikke er grund til det: Man bakker, støtter, starter, åbner og lukker. Drop tilbage, op om, op, op og ned. (Else bakker bilen. Holger støtter Else, mens Lise starter en diskussion. Annette åbner bildøren, står ud og lukker døren efter sig)
  • Fremmedord, der ender på um i grundformen, bøjes som danske ord, og det giver misforståelser, men: Gymnasium og ikke gymnasie. Akvarium og ikke akvarie. Et faktum, flere fakta.

Modeord er f.eks.:

  • Fremadrettet
  • Innovation
  • Koncept
  • Event
  • Selfie

Klicheer er f.eks.:

  • Hul på bylden
  • Grønt lys for
  • I arbejdstøjet
  • I tænkeboks
  • Blå stempel
  • Det skarpe hjørne
  • Det syder og bobler
  • Bane vej for
  • Kong Vinter
  • Spillet bølgede frem og tilbage
  • Sparekniven
  • Skattefar
  • Trække i nødbremsen
  • Sætte dagsorden
  • Lokomotiv

Fælder er f.eks.:

  • Man holder et arrangement, afholdt er noget, man er
  • Forfordeles – et Janusord
  • Fremover er en retning
  • Mistænksom/mistænkelig
  • Eftersætte og overtændt
  • Piger og drenge er under 18
  • Starte er noget for væddeløb og motorer
  • Trend – tendens er lige så godt
  • Event – begivenhed er et godt, dansk ord
  • At melde er forbeholdt militæret, politiet og bridge. Andre siger, forklarer, fortæller, beretter, synes, mener.