Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Verdens stærkeste fællesskab til åbningsfest


Verdens stærkeste fællesskab til åbningsfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag aften var 32.550 spejdere til åbningslejrbål ved Spejdernes Lejr.

Sønderborg: Tusindvis af spejdere ankom søndag aften i en lind strøm til åbningsfesten for Spejdernes Lejr 2017. De mange spejdere blev vist på plads af lejrvagter, så selvom der var rigtig mange mennesker, så foregik det stille og roligt, og spejderne blev anbragt i opmærkede felter. Humøret var højt hos spejderne, og mange ankom med flag og faner. En enkelt gruppe gav også en lille koncert. En del lokale var også mødt op for at se åbningsshowet.

En flok meget trætte KFUM-spejdere fra Rakkeby i Nordjylland sad midt i det hele. Spejderleder Tina Bolet har været med til forberedelserne af lejren i halvandet år. Hun har været i Sønderborg en uge før lejren i HR-afdelingen for at hjælpe med at skaffe frivillige.

- Det er dejligt, at børnene er kommet nu, og vi er i gang. Men lejren har været meget våd indtil nu, sagde Tina Bolet.

- Jeg ser frem til det store fællesskab, det er det, det hele går ud på, smilede Tina Bolet.

En anden spejdergruppe fra Nordjylland var lidt mere friske. Emilie Krabbe er DDS-spejder fra Aalborg.

- Det har været meget vådt. Jeg glæder mig til at møde alle de mennesker, som jeg har mødt på andre lejre. Og møde nye mennesker, sagde Emilie Krabbe, mens nedtællingen begyndte på scenen.

Spejdernes Lejr begyndte uden problemer
Mere bål
Lørdag den 29. juli er der afslutningslejrbål klokken 20.30. Alle er velkomne.Lejren er åben for alle hele ugen, og man er velkommen til at gå og cykle rundt på lejren for at opleve lejrstemningen.

Der er 32.550 spejdere på lejren plus 4000 frivillige. På lejren er der blandt andet supermarkeder, café, hospital.

Livsopgave

På scenen blev der tændt et stort lejrbål på en skærm. Der blev sunget sange på dansk og engelsk. Det var interview med spejdere på scenen, og borgmester Erik Lauritzen bød alle sine nye borgere velkommen.

Også de to lejrchefer Richard Engelholm og Mia Lind Ibsen bød velkommen.

- Det her er verdens stærkeste fællesskab. Det her har været vores livs opgave, og det er fantastisk at stå her i dag med jer alle. Solen skinner, og lejren er i gang, sagde Mia Lind Ibsen.

Alle kommuner blev råbt op under stor jubel, og alle 43 lande blev nævnt. Der blev viftet med tørkæder, mens enkelte spejdere, lå ned med lukkede øjne og slappede af. Spejdernes Lejr er nu officielt åbnet.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark