Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Spejdere løftede biler og pakkede vandballoner ind i vat

Søspejderne fra Amager bygger et stativ, som skal løfte den gamle bil. Foto: Claus Thorsted

Spejdere løftede biler og pakkede vandballoner ind i vat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Under Spejdernes Lejr foregår der hver dag masser af aktiviteter for spejderne på lejren og udenfor lejren.

Sønderborg: I et hjørne af Spejdernes Lejr er der et vrimmel af spejdere, der er i gang med en masse aktiviteter. Hver dag kan spejderne deltage i forskellige aktiviteter. Nogle aktiviteter skal man være tilmeldt, mens andre er åbne for alle.

Ved en lang række af små badebassiner er de mindre spejdere i gang med en masse små forsøg mandag formiddag. En gruppe spejdere fra Stenløse er ved at lave både af aviser.

- Vi skal se, hvor meget de kan holde til. Vi har også lavet en vulkan med koldt og varmt vand, fortæller Michelle, Sofie, Asta og Lærke ivrigt i munden på hinanden.

Deres lejr begyndte knapt så sjovt, da Stenløse-spejdernes lejr druknede i regn søndag formiddag, så spejderne blev nødt til at flytte.

- Det er rigtigt sjovt at være her, selvom vi blev oversvømmet, smiler DDS-spejderne.

Vandfald

Et andet sted står en masse spejdere og kaster klumper af vat over rafter.

- Vi skal pakke vandballoner ind i vat og avispapir og vat og avispapir. Og så skal vi kaste dem tre meter op i luften, uden at de går i stykker, fortæller Laura fra Lersøparkens spejdergruppe på Nørrebro.

Gruppens vandballoner er pakket ind i vat, avispapir og en affaldspose. Ballonerne overlever de tre meter, og det udløser et stort jubelråb fra gruppen.

 

tung opgave

Længere henne er der livlig aktivitet. Her skal de større spejderne bygge et stativ af rafter og reb, så de kan løfte en gammel bil. De gamle biler står spredt ud over området, og grupperne har 50 minutter til at løse opgaven.

En flok søspejdere fra Amager er i fuld gang med opgaven.

- Det er rigtigt sjovt at være med på lejren. Jeg viste slet ikke, hvad jeg skulle forvente, siger Dicte fra søspejderne.

Spejdernes daglige aktiviteter kan opleves på hele spejderpladsen, som er åben for publikum. Der er også aktiviteter i Sønderborg By samt andre byer.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark