Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mads Friis vil indrette alsisk café i købmandsgård

Mads Friis fra Rinkenæs har købt den gamle købmandsgård i Augustenborg. Foto: Katrine Lund Walsted.

Mads Friis vil indrette alsisk café i købmandsgård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotelejer Mads Friis har købt den tidligere købmandsgård i Augustenborg, hvor han er interesseret i at indrette alsisk café og bed and breakfast.

Augustenborg: I knap et år har Hertugbyens Bevaringsforening arbejdet for at sikre den gamle købmandsgård i Storegade 19. Bygningen fra 1788 er nu købt af hotelejer Mads Friis fra Rinkenæs efter opfordring fra bevaringsforeningen.

Mads Friis går ind i projektet med stor ydmyghed for byen, og hans idé er at indrette en café med produkter fra Als og egnsretter samt en bed and breakfast på førstesalen.

- Jeg vil skabe et sted, hvor der er liv, og hvor vi bruger de spændende alsiske produkter. Jeg ser muligheder i bygningen, der er meget smuk og ligger centralt i byen. Jeg håber, at det kan være med til at Augustenborg fremstår som den perle, den er og kan være med til at danne en kædereaktion, siger Mads Friis.

Han vil indkalde til et lille borgermøde i oktober om fremtiden for huset.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har opbakning fra Augustenborgs borgere. Vi skal finde ud af, hvad der er af muligheder, og hvilke behov, der er. Vi skal løfte i samlet flok, siger Mads Friis.

Det er vigtigt for mig, at jeg har opbakning fra Augustenborgs borgere. Vi skal finde ud af, hvad der er af muligheder, og hvilke behov, der er. Vi skal løfte i samlet flok.
Mads Friis

Var købmandsgård

I den fredede bygning havde Richard Jørgensen købmandsgård tibage i tiden. Det var hans datter, Ruth Forum Møller, der boede i huset ind til sin død for et år siden. Hertugbyens Bevaringsforening blev for et år siden kontaktet af bobestyreren, om foreningen var interesseret i at købe huset. Men foreningen, der allerede har Hofrådens Hus i samme gade, måtte sige nej. Formand Jytte Urban tog fat i Mads Friis med ideen om at købe huset i Augustenborg.

- Det glæder mig, at bygningen nu er solgt, og at vi som bevaringsforening har været med til at sikre, at et af de gamle huse bliver beboet og reddet. Huset er faldet i de rette hænder. Vi bakker Mads Friis op, og jeg er sikker på, at mange gerne vil hjælpe med det praktiske, siger foreningens formand Jytte Urban.

- Dette er et stort skridt i den rigtige retning. Nemlig, at de gamle fredede huse i Storegade og Slotsalle atter bliver beboet og at der kommer liv i den gamle bydel, siger hun.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark