Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Da Sønderborg blev til Spejderborg

Spejdernes Lejr byder på masser af oplevelser for spejderne. Men det vigtigste for de fleste er fællesskabet, venskaberne og mødet med nye og gamle venner under lejren. Foto: Annett Bruhn

Da Sønderborg blev til Spejderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag slutter Spejdernes Lejr i Sønderborg, hvor 32.550 spejdere og 4000 frivillige har deltaget.

Lørdag den 22. juli blev en kæmpe mark udenfor Sønderborg forvandlet til Spejdernes Lejr 2017, da 32.550 spejdere ankom. Sønderborg blev til Spejderborg på en dag. Baggrunden var tre års arbejde fra spejderbevægelsen og Sønderborg Kommune.

Spejdere fra 43 lande og fem forskellige spejderkorps har brugt ugen på det, de kalder Verdens stærkeste fællesskab. Der har været over 200 aktiviteter, som spejderne kunne deltage i. Der har været fest, sang og bålmad. De to frivillige lejrchefer Mia Lind Ibsen og Richard Engelholm var fredag formiddag trætte, men ikke udkørte.

- Vi har hele tiden arbejdet med, at alt ikke skulle hænge på os. Ikke fordi vi ikke vil tage os af det. Men vi synes, det er vigtigt, at ansvaret er fordelt på flere personer. Vi er stolte over, at vi har bygget en organisation op, hvor tingene har kørt godt, fordi det ikke var os, som skulle tage stilling til alt, siger Richard Engelholm.

Lejrcheferne er meget tilfredse med lejrens forløb.

- Det er gået rigtig godt, og jeg har virkelig nydt at se de mange gæster og spejdere på pladsen. Der har været en god energi. Stemningen over de små spejdere der går afsted i regntøj og er på vej ud på oplevelser. Den summen i lejren af glæde, nævner Mia Lind Ibsen som store oplevelser.

Flere pump

Lejrcheferne har mødt flere udfordringen undervejs på lejren. Der var for eksempel problemer en morgen, da det havde regnet om natten. Bilerne, der skulle køre mad ud, kunne ikke køre i mudderet, så der var mangel på morgenmad til spejdernes næste dag.

- Der vil altid være nogle bump undervejs, men der har været nogle større, end vi havde håbet på. Men når det så er sket, så har vi fået det løst, så det ikke sker igen. Det viser, at vi har en organisation, der virker, siger Richard Engelholm.

Der har også været mangel på frivillige.

- Vi havde en mand som stod med tårer i øjnene, fordi han stod og manglede 25-50 frivillige. Men der gik ikke lang tid, så var det løst, og han stod med tårer i øjnene, fordi problemet var løst, siger Mia Lind Ibsen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark