Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bønnepuré og müslikager afløser spejdergryden

Der slappes af, mens majsene grilles. De skal serveres med urtemayo. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Bønnepuré og müslikager afløser spejdergryden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 2000 spejdere deltager i Madtroppernes køkkenskole på Spejdernes Lejr. Tirsdag stod menuen på grillet fisk, tre slags dip, grillede grøntsager, pandebrød og müslikager.

Sønderborg: Bålrøgen fra 40 bål indhyller området, hvor flere spejdergrupper er i gang med dagens aktivitet: Madtropperne. Her skal de lære at lave god mad over bål. Dagens menu består af grillet fisk, bønnepuré, salsa verde, urtemayo, grillede majs, grillede grøntsager, saltbagte kartofler og løg, pandebrød og müslikager med myntecreme og bær.

De mange spejdere snitter, ælter og skærer løs under instruktion fra en madguide i hvert telt. En gruppe spejdere fra Hunderup ved Odense er i gang med saltdej, kage og salsa.

- Det er rigtigt sjovt, siger Clara, der ælter saltdejen.

- Det er en god aktivitet, hvor store og små spejdere skal arbejde sammen. Jeg tror, det bliver rigtigt lækkert at lave noget anderledes mad, siger Amalie.

Deltagerne henter selv ingredienserne på markedspladsen, hvor de kan møde de lokale producenter. Ved madteltene er der små krydderhaver, hvor spejderne selv plukker det, de skal bruge.

Lokale varer
Madtropper har bestilt 140 liter fløde og 28 kilo smør fra Naturmælk i Tinglev. 500 fisk fra Udo i Sønderborg. 840 æg fra Mjelsmark og 800 kilo grønt fra Stevninggaard på Nordals. 250 kilo mel fra Skærtoft Mølle ved Augustenborg. Og 140 glas honning fra Hviids Biavl i Gråsten.

Madoplevelse

Louise Robsahm er spejder fra Seest og er i dag madguide for en gruppe spejdere fra Norge.

- Det er så fedt det her. Vi laver så tit spejdergryden, når vi er på lejr. Det er lige meget om müslikagerne brænder lidt på, det vigtige er, at de får en god madoplevelse, smiler Louise Robsahm, der er madguide hele ugen.

En flok spejdere fra Øsby ved Haderslev er i gang med at lave saltdejen, som kartoflerne og løgene skal steges i over bålets gløder.

- Må man godt eksperimentere lidt, spørger Julie Jensen sin madguide.

Det får hun selvfølgelig lov til.

 - Det er virkelig en fed aktivitet. Vi lærer om urter, og en kok har vist os, hvordan man skærer fisk ud, smiler Julie Jensen, mens hun plukker urter til saltdejen.

Hun er 17 år og har været spejder i 10 år.

- Jeg har prøvet at lave virkelig meget bålmad efterhånden. Så det er virkelig spændende at prøve det her. Og så kan jeg godt lide at eksperimentere med maden, siger Julie Jensen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark