Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dreng stukket ned på åben gade på grund af cigaretter


Dreng stukket ned på åben gade på grund af cigaretter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 17-årig dreng blev stukket i maven af to andre, som tiggede cigaretter. Han er uden for livsfare.

Et skænderi om cigaretter førte lørdag morgen til, at en 17-årig dreng blev stukket ned med en kniv i Odense.

Politiet fik en anmeldelse om, at der lå en meget beruset mand bag Rådhuset, men sagen viste sig at være langt alvorligere.

- Patruljen, der ankom til stedet, konstaterede hurtigt, at der var tale om en 17-årig mand, der var stukket i maven med en kniv, lyder det i en pressemeddelelse fra Fyns Politi.

Den sårede dreng blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor lægerne har meldt ham uden for livsfare.

Under en kort forklaring til politiet fortalte offeret, at han var blevet kontaktet af to drenge, der bad om cigaretter.

Da han ikke havde cigaretter, førte det med politiets ord til, at der "opstod en ordveksling", som endte med, at den 17-årige blev stukket med en kniv.

Overfaldet skete mellem klokken 06.30 og 06.45 lørdag morgen på vejen mellem Brandts Passage og I. Vilhelm Werners Plads.

Offeret har kun kunnet give et meget sparsomt signalement af gerningsmændene, der var omkring 15 år gamle og mellemøstlige af udseende.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark