Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tidligere Tour de France-stjerne fører an: Kæmpestor cykelfest kommer til Kolding

Sådan så det ud, da Cykelstafetten sidste år blev afviklet i Rudersdal. Når stafetten kommer til Kolding, er en tidligere Tour de France-stjerne, Ivan Basso, med.
Foto: Pressefoto

Tidligere Tour de France-stjerne fører an: Kæmpestor cykelfest kommer til Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arrangørerne satser på 3000 deltagere i nyt trækplaster for cyklister på alle niveauer.

En ny, stor cykelsatsning kommer næste år til Kolding. Satsningen hedder Cykelstafetten, og folkene bag vil gøre det til hele Danmarks cykelfest.

Konceptet går ud på at kombinere en god cykeloplevelse med socialt samvær. DHL Stafetten, der er for løbere, er det store forbillede.

Cykelløbet afvikles 12. august 2017, og Ivan Basso, tidligere Tour de France-stjerne, er med som trækplaster.

Deltagerne skal dyste i en holdstafet, og man kan deltage som familie, firma, vej, venner eller i hvilken som helst anden sammensætning. Initiativtagerne er Ole Egeblad og Henrik Andersen.

- Vores idé og tanke fra starten var, at der er rigtig god plads til at lave en cyklingens DHL Stafet. Det er vigtigt, at det er lige så meget en folkefest som et cykelløb, siger Ole Egeblad.

- Der er plads til alle. Nogle gange kan man blive skræmt væk ved, at man ikke kører så hurtigt. Man kan være sat af allerede i første sving. Her kan man deltage, uanset om man kører 18 eller 40 kilometer i timen i gennemsnit.

1000 hold

Arrangørerne afholdt allerede i år løbet første gang. Det foregik i Rudersdal på den rute, der blev brugt ved VM i landevejscykling i 2011. Cykelfesten blev så stor en succes, at man besluttede at brede den ud til næste år. Derfor cykles der i 2017 i Kolding, Rudersdal og Rebild.

Et hold består af tre deltagere, og der plads til i alt 1000 hold.

- Vi håber, der kommer 1000 hold, men vores realistiske forventning er 6-700 hold. Det er jo et nyt koncept og en ny ting, vi skal løbe i gang, siger Ole Egeblad.

Fakta
Ruten

Ruten i Kolding er cirka ti kilometer lang, og foreløbigt er planen, at cyklisterne skal forbi havnen, Slotssøen og op forbi storcentret. Løbet varer fire timer, og alle deltagere skal igennem ruten mindst én gang. Læs mere og tilmeldt dit hold på www.cykelstafetten.com. Det koster 999,- pr. hold.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark