Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Studerende løste virksomheders problemer

Malene Gerding (tv.), Anissa Alassadi, Kristina Iskov og Kira Nørhede blev kåret som vindere af virksomheden Medarbejderoplevelser. I alt blev otte grupper kåret som vindere af de lokale virksomheder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Studerende løste virksomheders problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 500 studerende fra Syddansk Universitet i Kolding har siden tirsdag arbejdet på at løse de udfordringer, som otte lokale virksomheder har stillet dem. Torsdag blev vinderne fundet.

Kolding: Med bobler og godter skal vinderne fejres. Og torsdag på Syddansk Universitet, SDU, blev der ikke gjort nogen undtagelse.

I år er det tredje gang, at Camp Get Closer finder sted. Omkring 500 studerende fra Syddansk Universitet har siden tirsdag arbejdet på en række udfordringer, som lokale virksomheder selv står over for, og gerne vil have de studerendes hjælp til at løse. Det overordnede arbejdstema er 'det lokale møder det globale'.

- Det har virkelig været imponerende, hvordan I har arbejdet med mit firma, og at I har turde sige 'Bernt, du er helt forkert på den', siger Bernt L. Lassen, ejer af virksomheden Medarbejderoplevelser, inden han kårer vinderen.

Rundt om Camp Get Closer
Camp Get Closer er et forløb, der finder sted hvert år, hvor de studerende arbejder på tværs af fag og sammen med erhvervslivet. De studerende skal arbejde med de udfordringer, som virksomhederne har præsenteret for dem i forløbets start.I år deltager disse otte virksomheder:

Abena, Danfoss, Dansk Mjød, DM Skincare, Medarbejderferie, Sprogskolen Kolding, WorkLiveStay og Provas

Tættere på virkeligheden

De otte lokale firmaer spænder fra alt mellem Dansk Mjød til Danfoss.

- Vi lærer meget af at arbejde med et reelt problem fra en rigtig virksomhed, siger Kristina Iskov efter, at hun sammen med sin gruppe har fremlagt deres ændringsforslag til, hvordan firmaet Medarbejderoplevelser kan få et bredere vingefang i Danmark.

Og netop at prøve at være en del af erhvervslivet, mener Lone Toftild, der er daglig leder af interAct ved SDU og medansvarlig for Camp Get Closers gennemførsel, er noget af det vigtige, de studerende får med sig fra projektet:

- De studerende er vant til at have måneder til at lave en opgave, men her har de kun tre dage til at få noget til at fungere. For sådan er det jo også på arbejdsmarkedet, siger hun.

Men det er ikke kun de studerende, der kommer ud af dagligdagens tummerum, mener Claus Nygaard Jensen, der arbejder for Business Kolding og var meddommer i Camp Get Closer.

- Noget af det, de studerende kan komme med, er, at de ikke er præget af en hverdag i virksomheden, og derfor stiller spørgsmål om alt det, de ikke forstår, som medarbejdere til hverdag ikke tænker over, fortæller han.

Og vinderne er...

- Og her er et vigtigt punkt - at tage kage og kaffe med til borgerne, griner en af de studerende under fremlæggelsen til vandfirmaet Provas. Andre studerende servede derimod dansk-kinesisk pizza til Danfoss under deres oplæg.

De 500 studerende blev blandet på tværs af årgange og studieretninger i grupper og fordelt ud på de forskellige virksomheder. Og torsdag kulminerede tre dages intensiv arbejde med en fremlægges foran virksomhederne.

- Jeg har hørt på jeres oplæg som en forretningsmand, og jeg må sige, at det I har leveret har været ud over, hvad man kan forvente af jer, siger en meget begejstret Claus Nygaard Jensen fra Business Kolding, inden vinderne blandt de studerende, der har løst opgaven om Medarbejderoplevelser, skal kåres. 

Den sidste gruppe blev den vindende gruppe, og et lille jubeludbrud kom da også fra dem.

- Det har været en fed oplevelse, og vi har fået lov til at se på problemet med andres briller, fordi vi kommer fra forskellige studier, fortæller en af vinderne Anissa Alassadi, der læser international business på SDU.

De studerende er dog ikke de eneste, der er begejstrede for projektet Camp Get Closer.

- Jeg kan ikke andet end anbefale andre virksomheder at være med i det her projekt. Det er guld værd, siger Bernt L. Lassen, ejer af Medarbejderoplevelser.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark