Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt lokalråd på vej


Nyt lokalråd på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens: Lyshøjskolens festsal er ramme om den stiftende generalforsamling for lokalrådet Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens onsdag 4. oktober klokken 19.

Formålet med Lokalrådet er at søge indflydelse i sager, der vedrører rammerne for borgere, virksomheder, grundejer-,  idræts- og andre foreninger og institutioner i Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens. At skabe en god dialog med Kolding kommune og andre offentlige myndigheder om udvikling af området og tage idéer og behov op af almen karakter - eksempelvis i relation til trafik, fritid, brug af fællesområder m.m. fremgår det af en flyer, som er udsendt af den gruppe, der har arbejdet for at få stablet lokalrådet på benene.

Allerede før den formelle stiftelse har lokalrådet haft indflydelse, skriver initiativtagerne, nemlig på udformningen af det kommende lyskryds i Nr. Bjert og har formået at sætte trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Skolebakken på dagsordenen.

Trafikproblemer i Nr. Bjert og omkring Lyshøjskolen samt parkeringsforhold og faciliteter ved badebroen er også emner, der er blevet taget op. I 2018 budgettet har kommunen afsat 250.000 kroner til undersøgelse af en omfartsvej omkring Nr. Bjert og  800.000 kroner til forbedring af forholdene ved badebroen.

Borgmester Jørn Pedersen (V) og formanden for teknisk udvalg Knud Erik Langhoff (K) har støttet initiativet og deltager i den stiftende generalforsamling. Her vil de to politiere giver deres bud på en god udvikling for lokalområdet. /EXP

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark