Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kolding-arkitekt om midtbyen: Der kan strammes rigtig meget op

- Der kan strammes rigtig meget op, og der mangler en linje, siger Kolding-arkitekt Clara Rigenstrup fra Tegnestuen Mejeriet.

Kolding-arkitekt om midtbyen: Der kan strammes rigtig meget op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midtbyen vil have glæde af strammere regler, lyder det fra Kolding-arkitekt i kølvandet på, at en tidligere stadsarkitekt i Vejle kom med kritik af, hvordan midtbyen ser ud.

Kolding: Det roder.

Sådan lød det fra tidligere stadsarkitekt i Vejle, Henrik Stjernholm, da han gik gennem midtbyen med JydskeVestkysten, og en af byens arkitekter, Clara Rigenstrup, der kender Kolding indgående, er helt enig.

- Der kan strammes rigtig meget op, og der mangler en linje. Et aktuelt eksempel er de store krukker, der blev stillet op. Jeg synes, at kvaliteten er for dårlig, og generelt synes jeg, der er lidt rodet, siger Clara Rigenstrup, der er arkitekt og partner i Tegnestuen Mejeriet. Hun er heller ikke begejstret for nogle af de nye skilte i midtbyen.

- Der er for mange ting, og skiltene gør det ikke bedre, siger Clara Rigenstrup, der ikke står med løsningen.

- Jeg er enig med ham i, at Cityforeningen burde have lidt mere magt. Oppe i storcentret bliver tingene styret, og det mangler lidt i midtbyen, selvom jeg godt ved, at det er meget svært. Du kan ikke tvinge nogen ind i foreningen. Men jeg kan godt se ideen med en designmanual. Det kunne måske hjælpe, siger Clara Rigenstrup.

Det siger Koldings politikere til kritikken af midtbyen
- Jeg er enig med ham i, at City Foreningen burde have lidt mere magt. Oppe i storcentret bliver tingene styret, og det mangler lidt i midtbyen, selvom jeg godt ved, at det er meget svært. Du kan ikke tvinge nogen ind i foreningen. Men jeg kan godt se ideen med en designmanual. Det kunne måske hjælpe.
Arkitekt og medejer af Tegnestuen Mejeriet, Clara Rigenstrup. 

Det roder

Byrådsmedlem Jesper Elkjær har foreslået, at Kolding få en bydesignmanual, der skal hjælpe med at skabe en pænere bymidte.

- Hvis der er for mange ting i gaden, så bliver det for rodet. Det er fint, at varerne bliver stillet ud. Det skaber liv. Men når der er alt muligt andet, så bliver det rodet. Men måske skulle styringen fra Kolding Kommune være lidt hårdere, siger Clara Rigenstrup.

Helt slemt så det ud i Søndergade. Ifølge stadsarkitekten var gaden "trist", og Kolding-arkitekten er enig.

- Det er, fordi Kolding har for meget gågade i forhold til byens størrelse, og der er ikke liv nok. Det smitter af på butikkerne. Så jeg kunne godt tænke mig færre gågader og lidt flere sivegade, siger Clara Rigenstrup.

Har du selv en by, hvor du synes tingene fungerer?

- I Vejle synes jeg, de har gjort rigtig meget godt. Der er flotte ting om åen. De har noget flot byinventar. Der er strammet op. Nu handler jeg helst i Kolding, men jeg synes, det ser flot ud i Vejle, siger Clara Rigenstrup.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark