Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kandidater til ældrerådsvalget: Det vigtigste er, at I stemmer

97-årige Heinet Pedersen har endnu ikke stemt til ældrerådsvalget. Peter C. Madsen er en af de mange nye kandidater, der kan stemmes på. Ved valgarrangementet i Floraklubben kunne de stemmeberettigede aflevere deres brevstemme eller sætte et elektronisk kryds. De kunne også stille spørgsmål til de nuværende repræsentanter fra ældrerådet. Kandidaterne må gerne svare, men de må ikke reklamere for dem selv. Foto: Søren Gylling

Kandidater til ældrerådsvalget: Det vigtigste er, at I stemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heinet Pedersen bryggede kaffe i Floraklubbens køkken til mandagens valgarrangement, der skal få stemmeprocenten op. Hun vil stemme, men har endnu ikke satte sit kryds.

Kolding: Den store måleske er i brug, når 97-årige Heinet Pedersen brygger kaffe i Floraklubbens køkken.

- Jeg er fast hjælper hernede, og jeg har kun været her i 32 år, fortæller hun med et glimt i øjet.

Denne gang er det mødet i anledning af ældrerådsvalget, der er dækket op til. Godt 20 deltagere plus fire af de i alt 43 kandidater til valget er mødt op.

Stemmeboksen står på et bord i lokalet. Interesserede kan også få hjælp til at sætte deres kryds elektronisk.

- Endnu har jeg ikke stemt, men jeg vil stemme, jeg skal bare først se, om kandidaterne opfører sig ordentligt. Kandidaterne har alle sammen en god mening, så hvis vi nu smeltede lidt sammen fra dem hver især, så tror jeg, at det blev et godt resultat, siger hun.

Heinet har også en ting, som hun vil sige på mødet.

- Jeg bor i min egen lejlighed, og der er et interval fra man flytter fra sin lejlighed til man ender på et plejehjem. I dag er dem, der kommer på plejehjem dårlige, og jeg kunne godt tænke mig, at man kunne fylde det interval ud med et oldekolle, siger hun. 

 

Ældrerådsvalget
22.459 borger, der er fyldt 60 år og bor i Kolding Kommune, kan stemme til ældrerådsvalget.Sidste gang var stemmeprocenten cirka 44.

I denne uge afholdes en lang række valgarrangementer i klubber og brugerstyrede huse over hele kommunen for at få valgdeltagelsen op.

Her kan man aflevere sin brevstemme eller få hjælp til at stemme elektronisk.

Alle stemmeberettigede har modtaget valgmateriale.

 

Møder i hele kommunen

Valgmødet i Floraklubben er et af en lang række valgarrangementer i kommunens klubber og brugerstyrede huse. Det er ikke et traditionelt valgmøde, hvor kandidaterne duellerer på ord. Målet er i stedet at få flere til at stemme.

Ellen Andersen Toldshøj og Henry Clausen repræsenterer det nuværende ældreråd. Hun byder velkommen.

- Det er en fest og en glæde, at vi har mulighed for at stemme i et valg, der er frit, understreger hun.

Også to nye kandidater er med. Det er Peter C. Madsen og Ingelise Schmidt.

Henry Clausen får også ordet:

- I første omgang er det ikke så vigtigt, hvem I stemmer på. Det vigtigste er, at I stemmer. For jo flere stemmer, desto større respekt har politikerne for os.

Ellen Andersen Toldshøj bakker op.

- Og hvis man stemmer per brev, så er det vigtigt at sende brevet afsted i god tid, så det ikke ankommer for sent til at tælle med ved valget, siger hun.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark