Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flæskesteg og tørklæde: Unge debatterede danskhed

I to timer skulle de 24 unge debattere danskhed og ungdom i byrådssalen i Kolding. Arrangementet Unge på Tinge vender tilbage til foråret.
Foto: Chresten Bergh

Flæskesteg og tørklæde: Unge debatterede danskhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bubber styrede debatten, da 24 unge torsdag indtog byrådssalen i Kolding og legede byrådspolitikere torsdag aften. De to emner var danskhed og SU. Særligt emnet danskhed skubbede gang i debatten.

Med tre brag, konfetti, et afbrændt papirdannebrog og en Muhammed tegning, blev debatten om danskhed skudt i gang af byrådspolitikerne Knud Erik Langhoff (K) og Merete Due Paarup (V).

Det var dog ikke de kendte byrådsmedlemmer, som sad i byrådssalens sæder. Det var derimod 24 unge, der deltog i arrangementet Unge på Tinge torsdag aften.

Bubber var hivet ind for at holde styr på debatten om de på forhånd udvalgte emner: Danskhed og SU. For første gang var der blevet lavet en venteliste til arrangementet, fordi der blandt de unge var rift om en af de 24 pladser.

- Det er en meget voksen verden, som I har bevæget jer ud, sagde Bubber til 24 unge, som havde fået plads i byrådssalens midte.

Flæskesteg og tørklæde

Det virkede ikke til, at de unge havde noget imod den voksne verden. For kort efter var ordet deres. Og de unge havde mange meninger og lyst til at debattere netop det at være dansker.

- Du skal føle dig dansk for at være dansker.

Sådan lød det gentagne gange fra flere af de unge i salen.

Fakta
Om Unge på Tinge

I Koldings byrådssal debattere unge fra 13 til 20 år emner, som de selv har valgt at sætte på dagsordnen.

  • Unge på Tinge arrangeres af Ungdomsskolen Kolding, og det er tiende gang, at de unge indtog byrådssalen.

- Hvad er så det meste danske, du kender, spurgte Bubber til en pige for at mere konkret svar.

- Flæskesteg, svarede hun prompte.

Debatten om at danske værdier blev også hurtigt drejet over på integration.

- Personligt mener jeg ikke, at det er dansk at bære tørklæde, men jeg vil heller ikke forbyde det, sagde femtenårige Nikolai.

Dette fik straks flere af de unge til at række hånden insisterende op for at sige deres holdninger til den melding. Der var dog også værdier, hvor de unge var stort set enige om, at det sagde noget om danskhed. Hygge, ironi og foreningslivet blev nævnt. Og som de to byrådsmedlemmer sagde, da konfetti dryssede ned i salen.

- Det er i hvert fald dansk at have friheden og retten til at debattere.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark