Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Efter sprængt bankboks: Overvågningskameraer viser to maskerede mænd

Overvågningskameraer har vist to maskerede mænd. Foto: Søren Gylling

Efter sprængt bankboks: Overvågningskameraer viser to maskerede mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet er stadig i gang med at efterforske sagen om den sprængte bankboks hos Lån & Spar. Den afbrændte bil, de har fundet, har ikke vist noget. Men overvågningsbillederne har givet lidt.

Kolding: Efter at en bankboks blev sprængt kl. 03.21 natten til onsdag, har politiet efterforsket sagen. De har undersøgt overvågningskameraer og ledt efter stelnummeret på den afbrændte bil, de fandt ved Marina Syd.

Den afbrændte bil har politiet ikke fået noget nyt ud af, men overvågningskameraer har vist to mænd og en bil, som politiet formoder er flugtbilen.

- Vi har set nogle biler, og vi har set to mænd. Men de er fuldt maskerede, og kvaliteten er meget dårlig, siger Uffe Villumsen fra Sydøstjyllands Politi.

Kender du bilen? Politiet efterlyser flugtbil efter sprængning i hæveautomat

Skal bekræfte bil

Overvågningsbillederne viste også en bil. Politiet er nu i gang med at undersøge, og om det er den samme bil, som de fandt afbrændt ved Marina Syd.

- Vi skal være sikre på, at det er den rigtige bil. Hele bilen var jo totalt udbrændt. Vi arbejder som rasende på at få verificeret det. Det gør vi ved at kigge mere på overvågningen og så få nogle rigtige billeder af bilen som ny fra et bilfirma. Vi tror, det er den rigtige bil, vi har fat i, men vi skal være helt skarpe på det, siger Uffe Villumsen.

Politiet har undersøgt den afbrændte bil for et stelnummer, der kunne afsløre en ejer, men de har ikke fundet noget.

- Bilen er meget varmeskadet. Man kan godt forestille sig, at stelnummeret er skåret ud, siger han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark