Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dronning Dorothea vender tilbage til Koldinghus

Koldinghus byder på masser af historiske aktiviteter i efterårsferien. Foto: Preben Mathiessen

Dronning Dorothea vender tilbage til Koldinghus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: I skolernes efterårsferie skruer Koldinghus tiden tilbage til reformationen i 1500-tallet, hvor Dronning Dorothea og Christian 3. boede i Kolding. Kongen og Dronningen inviterer børn og voksne indenfor på Slottet, hvor man kan høre om og leve sig ind i livet i renæssancen, for eksempel kan man støbe tin, gå i latinskole, lære at fægte og danse og komme i audiens. 

I skolernes efterårsferie vil hele slottet være fyldt med aktiviteter og oplevelser for børn i alle aldre. 60 aktører og frivillige vil føre museets gæster tilbage til 1500-tallet og Dronning Dorotheas Koldinghus. Man kan blandt andet komme i tjeneste som Dronningens vagtmester og lære at fægte og mestre de adelige dyder. I Dronningens Jomfrukammer kan man gennem undervisning i sang og renæssancedans blive gifteklar. I latinskolen vil den strenge lektor kræve ro og orden. I slotshaven kan man smage urterne fra Dronningens egen slotshave. I fortælleteatret kan man høre om prinser og prinsessers barnedåb og brudefærd og i slotsgården kan man støbe sit eget kors i tin og få en snak med Dronningens Drabanter.

 

Er vokset

Koldinghus præsenterede for første gang Levende Historie i efterårsferien i 2005. Dengang var der kun 12 amatørskuespillere. I dag kan man møde over 60 udklædte aktører i renæssancedragter, skabt af Den Kongelige Systue på Koldinghus.

I Dronningens Tjeneste  finder sted fra mandag den 16. oktober til fredag den 20. oktober i uge 42 fra 11 til 16. et koster 25 kr. for børn og unge under 18 år at deltage i alle aktiviteter. Voksne betaler entré til museet. Ingen tilmelding. exp

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark