Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Toplæger oplyste ikke om økonomiske bånd til industrien

Tre læger har ikke fortalt Sundhedsstyrelsen om deres økonomiske bånd til virksomheder i lægemiddelindustrien i de habilitetserklæringer, som styrelsen kræver, at lægerne underskriver.
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix/Arkiv

Toplæger oplyste ikke om økonomiske bånd til industrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre af Sundhedsstyrelsens faste sagkyndige rådgivere anmeldte ikke sine bånd til lægemiddelindustrien i deres habilitetserklæringer.

Hos Danmarks øverste sundhedsmyndighed, Sundhedsstyrelsen, sidder 13 af landets mest anerkendte læger inden for deres speciale.

Styrelsen bruger blandt andet rådgiverne til at forberede love, udvalgsarbejde og rådgivning i enkeltsager. På grund af det arbejde, som rådgiverne foretager for Sundhedsstyrelsen, må der ikke kunne vækkes nogen form for tvivl om deres habilitet, og som offentlige ansatte er rådgiverne også omfattet af de helt almindelige og alment gældende regler, der er omfattet af Forvaltningsloven.

Tre af lægerne har dog ikke fortalt Sundhedsstyrelsen om deres økonomiske bånd til virksomheder i lægemiddelindustrien i de habilitetserklæringer, som styrelsen kræver, at lægerne underskriver.

Det fremgår af avisens krydstjek af lægernes indrapportering om økonomiske tilknytninger og sponseret rejseaktivitet, som skal indleveres til Lægemiddelstyrelsen, og deres habilitetserklæringer hos Sundhedsstyrelsen.

Det drejer sig blandt andet manglende indberetning af modtagelse af sponsorrejser, modtagelse af penge for foredrag samt planlagt arbejde som rådgiver for to forskellige firmaer.

Det drejer sig om relationer til virksomhederne Novo Nordisk, Pfizer, Roche, AstraZeneca, UCB og MSD.

Misinformationen vækker kritik fra formanden for Danske regioner, Bent Hansen, mens lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, vurderer, at lægerne bryder Forvaltningsloven ved eksempelvis ved at modtage sponsorrejser, som skal betragtes som en gave.

Styrelsen indskærper reglerne

Efter avisens henvendelse har Sundhedsstyrelsen indskærpet over for lægerne, at deres forhold til firmaerne burde være indberettet.

- Vi har selvfølgelig indskærpet over for dem, at de skal kontakte deres nærmeste foresatte såfremt, at de er i tvivl, og at de skal gøre Sundhedsstyrelsen opmærksomme på de relevante oplysninger, som habilitetserklæringen ligger op til, siger Carlo V. Andersen, der er leder af direktionssekretariatet hos Sundhedsstyrelsen.

Ifølge direktionslederen er det særligt vigtigt, at netop de faste sagkyndige rådgivere husker at angive potentielle interessekonflikter.

- Det er vigtigt, fordi Sundhedsstyrelsen eksempelvis giver råd og information til ministerier, regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen er en offentlig myndighed og den øverst faglige myndighed i Danmark. Det betyder, at der ikke skal kunne sås tvivl om, at man ikke har interesser, som ikke er oprigtige, og som ikke er sundhedsfagligt begrundede, og kunne tyde på en partiskhed, siger Carlo V. Andersen.

De faste sagkyndige rådgivere har stor betydning for Sundhedsstyrelsen, og eventuelle habilitetsproblemer falder også tilbage på Sundhedsstyrelsen selv.

- Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vores faglige rådgivere, som i langt de fleste tilfælde er læger, ikke er i lommen på nogen, som kunne pege den retning, at de kunne have andre interesser end de rent sundhedsfaglige," fortæller Carlo V. Andersen.

Professor trækker sig fra planlagt rådgivende arbejde for Novo Nordisk

Den første sagkyndige rådgiver, som Sundhedsstyrelsen har indskærpet habilitetspolitikken over for, er Hans Erik Bøtker, professor, overlæge, dr. med., der er ansat på hjertemedicinsk afdeling ved Skejby Sygehus.

Ifølge de informationer omkring økonomiske tilknytninger og sponseret rejseaktivitet, som Hans Erik Bøtker har indleveret til Lægemiddelstyrelsen, fremgår det, at han skulle have økonomisk tilknytning til Novo Nordisk og AstraZeneca, hvor det er angivet, at Hans Erik Bøtker skal modtage et honorar på 6.000 kr. pr. virksomhed for dette arbejde.

Det drejer sig om to advisory board-tilknytninger, som typisk er arbejde i form af en faste tilknytning som rådgiver for virksomhederne.

Men i habilitetserklæringen, som Hans Erik Bøtker har indleveret til Sundhedsstyrelsen, har professoren ikke fortalt styrelsen om disse forhold.

Efter avisens henvendelse til Sundhedsstyrelsen har Hans Erik Bøtker valgt at trække sig helt fra de to stillinger.

- Jeg har selvfølgelig taget konsekvensen af, at der kan drages tvivl om det, så derfor så deltager jeg selvfølgelig ikke i de advisory board-møder, siger han.

Både Sundhedsstyrelsen og Hans Erik Bøtker pointerer, at professoren ikke har deltaget i møderne hos virksomhederne endnu, og at endnu ikke har modtaget sit honorar for opgaverne.

Ifølge Hans Erik Bøtker skulle første møde hos Novo Nordisk være foregået i denne uge, mens første møde med virksomheden AstraZeneca først skulle foregå til efteråret.

- Jeg arbejder på, hvordan man beskytter hjertet med en bestemt blodtryksmanchet, som er en mekanisme, vi har udviklet. [?] ambitionen var at undersøge sammenspil mellem den medicinske behandling, og den metode vi har udviklet, fortæller Hans Erik Bøtker om det planlagte arbejde, der skulle have foregået med Novo Nordisk.

Professoren oplyser samtidig, at der kun var planlagt ét enkelt møde pr. virksomhed, og at det derfor ikke havde karakter af en "fast tilknytning".

- Ud fra andre regler på området har jeg meddelt det til Lægemiddelstyrelsen, og der får man jo tilladelse til arbejdet - efterfølgende ville jeg diskutere det med Sundhedsstyrelsen. Jeg kan jo så ikke sige, hvad udfaldet af det var blevet hos Sundhedsstyrelsen. Jeg skulle nok have gjort det i omvendt rækkefølge, siger Hans Erik Bøtker.

- Sundhedsstyrelsens regler er jo ret klare i forhold til advisory board-arbejde, så hvordan kan det være, at du ikke gjorde det i omvendt rækkefølge?

- Der er mange regler på det her område, og dengang tænkte jeg, at jeg skulle anmelde det til Lægemiddelstyrelsen, og så det blev anmeldt her. Her mener jeg, at jeg har fulgt reglerne ved at anmelde det, som det var. Men det er klart, at hvis der kan stilles spørgsmålstegn ved det - det synes jeg ikke helt, at man kan - så tager jeg selvfølgelig konsekvensen,

- Hvorfor træder du ud af de to tilknytninger til virksomhederne?

- Det vigtigste for mig er ikke at have nogen habilitetsproblemer. Når jeg er fast tilknyttet Sundhedsstyrelsen, så er jeg selvfølgelig loyal over for dem, og hvis min habilitet i den forbindelse kan bringes i tvivl, så vil jeg ikke sætte den på spil, siger han.

- Hvorfor er det vigtigt for dig og andre læger, at der ikke kan sås tvivl om habiliteten?

- Det er da vigtigt, når man rådgiver en offentlig institution, som Sundhedsstyrelsen er, hvor man tager del i planlægningen af specialerne og bliver spurgt til råds. Så der er det da vigtigt, at der ikke kan sås tvivl om ens habilitet i den sammenhæng. Det har jeg også skrevet under på, og det står jeg selvfølgelig ved, siger Hans Erik Bøtker.

Sundhedsstyrelsen forklarer, at lige netop advisory board-arbejde for de private virksomheden som hovedregel ikke er foreneligt med arbejdet som fast sagkyndig rådgiver.

- Det har vi gjort Hans Erik Bøtker opmærksom på, og det har han simpelthen ikke været opmærksom på. Han har simpelthen ikke været klar over, at det har været uforeneligt i forhold til sit samarbejde med os [?] af samme årsag har han valgt at trække sig med øjeblikkelig virkning fra de to advisory boards, fortæller Carlo V. Andersen.

- Hvorfor er netop advisory board-aktivitet ikke er foreneligt med det at være fast sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen?

- Det fremgår blandt andet af Sundhedsstyrelsens habilitetspolitik, at medlemskab af advisory boards m.v. i en virksomhed, der har aktiviteter på et af Sundhedsstyrelsens fagområder, generelt anses som uforeneligt med virke for Sundhedsstyrelsen på det pågældende fagområde," siger Carlo V. Andersen.

Overlæge: Det har ikke strejfet mig et sekund

Den anden faste sagkyndige rådgiver, som Sundhedsstyrelsen har indskærpet habilitetspolitikken over for, er Gitte Kronborg, overlæge hos Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Ifølge de informationer omkring økonomiske tilknytninger og sponseret rejseaktivitet, som Gitte Kronborg har indleveret til Lægemiddelstyrelsen, fremgår det, at hun har modtaget økonomisk tilskud til en rejse i udlandet i 2015 af virksomheden Bristol-Myers Squibb.

Men i habilitetserklæringen, som Gitte Kronborg har indleveret til Sundhedsstyrelsen, har den ledende overlæge ikke fortalt styrelsen om disse forhold.

- Når man indberetter og skriver habilitetserklæringer, det gør jeg jo også som overlæge i det offentlige, så hører finansierede kongresser under en bagatelgrænse, altså at man får flybilletter eller hoteller. Det gør vi til Region Hovedstaden og til hospitalsledelsen hvert eneste år.

- Bagatelgrænserne gælder i Region Hovedstaden, men i forhold til dit arbejde hos Sundhedsstyrelsen, så er der jo ingen bagatelgrænse. Hvorfor har du ikke oplyst Sundhedsstyrelsen om den økonomiske tilknytning?

- Det er ikke en økonomisk tilknytning, de har inviteret mig på en rejse, og det har jeg ikke fortalt Sundhedsstyrelsen. Det har ikke strejfet mig et sekund," siger Gitte Kronborg.

- Hvorfor? reglerne er jo meget tydelige.

- Jeg har ikke betragtet det som en involvering med Bristol-Myers Squibb, eller en økonomisk tilknytning, men det kan jo så være en fejl, det har jeg ikke tænkt på det som værende.

- Hvordan kan det være?

- Det ved jeg ikke, jeg har ikke tænkt på det som andet, end at jeg har fået en flybillet, og så er jeg fløjet til en kongres, som jeg gerne vil til.

- Så det strejfer dig ikke, at det kan være et problem i forhold til din habilitet hos Sundhedsstyrelsen, at du får betalt en rejse af en virksomhed?

- Jeg har ikke tænkt på det i det øjeblik, at jeg har udfyldt min habilitetserklæring. Det har jeg ikke.

Gitte Kronborg tilføjer, at det er en principielt god idé, at der ikke er penge mellem industrien og de danske læger, og at det overordnet set ville være ideelt, hvis hendes arbejdsplads betalte for de fagrelevante rejseaktiviteter.

- Men hvis du mener, at det principielt vigtigt, hvorfor afstår du så ikke fra at modtage en sponsorrejse?

- Det er to forskellige ting. Det har været min mulighed for at komme af sted til de her møder, og det gør jeg engang i mellem, siger hun og fortsætter:

- At jeg ikke har fortalt det til Sundhedsstyrelsen, det beklager jeg. Det er de samme kongresser, jeg er taget af sted til hvert år, og det er vilkårene i det sundhedssystem, jeg arbejder i lige nu, så det synes jeg sådan set er fair nok.

- Men igen, hvis det er så principielt vigtigt, så kunne du jo afstå dig helt fra at tage af sted?

- Det kunne jeg bestemt. Jeg kunne sige nej tak, og lade være at tage af sted, det står enhver frit for.

- Men her vælger du jo så at blæse på det princip?

- Nu synes jeg, at du formulerer dig forkert. Vi snakker om nogle overordnede ting, omkring hvordan vi indretter vores efteruddannelse og sundhedssystem. Hvor man kan have nogle idealer, som jeg er helt enig i. Og så kan man sige, at det her, det er vilkårene, vi arbejder under. Der er nogle møder, vi gerne vil til, og det er den mulighed, der er for at komme til dem, og det snakker vi åbent om i afdelingerne. Det gør vi sådan set alle steder, og så er der nogle, der tager af sted til nogle af møderne, afslutter hun.

Den manglende angivelse af sponsorrejseaktivitet får ingen konsekvenser for Gitte Kronborgs arbejde som fast sagkyndig rådgiver hos Sundhedsstyrelsen.

- Det er jo lidt i samme boldgade, det er jo sådan set heller ikke godt nok, at hun ikke har gjort os opmærksomme på det i forhold til hendes aktuelle habilitetserklæring. Vi har indskærpet over for Gitte, at hun burde have gjort det, siger Carlo V. Andersen fra Sundhedsstyrelsen og fortsætter:

- Det er et enkeltstående tilfælde, som vi ikke mener på den måde kommer til at få konkret betydning for hendes virke hos os,"

Overlæge: Jeg mistolkede beskrivelsen

En af de omtalte faste sagkyndige rådgivere er Ulrik Tarp, ledende overlæge, klinisk lektor, dr. med. og ansat ved Reumatologisk afdeling hos Aarhus Universitetshospital.

Ifølge informationerne omkring økonomiske tilknytninger og sponseret rejseaktivitet, som Ulrik Tarp har indleveret til Lægemiddelstyrelsen, fremgår det, at den ledende overlæge i 2015 modtog 12.000 kr. fra virksomheden MSD for at holde foredrag.

Det fremgår også af informationerne hos Lægemiddelstyrelsen, at Ulrik Tarp i perioden 2015-2016 har fået sponserede rejser til kongresser eller konferencer i udlandet af virksomhederne Pfizer, Roche og UCB.

Men i habilitetserklæringen, som Ulrik Tarp har indleveret til Sundhedsstyrelsen, underskrevet den 2. maj 2016, har den ledende overlæge ikke fortalt styrelsen om disse forhold.

De manglende informationer fremkommer ikke på trods af, at Ulrik Tarp i erklæringen bliver bedt om at svare på, om han "inden for de seneste 5 år mod betaling" har udført opgaver for "en eller flere virksomheder", som Sundhedsstyrelsen fører kontrol med.

Ulrik Tarp har heller ikke oplyst om sine forhold i erklæringens felt, hvor han bliver adspurgt om følgende: "Foreligger der i øvrigt omstændigheder, som kan vække tvivl om din upartiskhed?"

Selv fortæller Ulrik Tarp til avisen, at han ikke indberettede af det økonomiske forhold og de sponserede rejser, fordi den ledende overlæge "mistolkede" den elektroniske erklæringsformular på grund af en drilsk hjemmeside.

- Det er en fejl, at jeg ikke har oplyst min tilknytning til lægemiddelvirksomhederne i habilitetserklæringen. Det skyldes, at jeg mistolkede beskrivelsen om tilknytning til "virksomheder eller institutioner som Sundhedsstyrelsen fører kontrol med.", og jeg havde ikke set, at det også omfattede lægemiddelvirksomheder, som det fremgår af beskrivelsen i mouse-over feltet. Det beklager jeg, og jeg har intet at skjule, siger Ulrik Tarp.

Sundhedsstyrelsen har efter avisens henvendelse indskærpet reglerne over for Ulrik Tarp.

- Vi har indskærpet over for Ulrik, og de to andre i øvrigt, at de selvfølgelig skal opdatere deres habilitetserklæring, hvis der er forhold, der ændrer sig, og hvis de er i tvivl omkring deres forhold, så skal de kontakte deres nærmeste forsatte, siger Carlo V. Andersen fra Sundhedsstyrelsen.

- Ulrik Tarp har underskrevet sin habilitetserklæring den 2. maj 2016, og han modtag jo penge fra MSD Danmark i 2015, så han har jo misinformeret jer omkring sin økonomiske tilknytning?

- Ja, det er rigtigt, at han ikke har udfyldt sin habilitetserklæring, som man skal, og at han har sagt nej i et punkt, hvor man nok burde have sagt ja. Efter hvad han har oplyst til os, har han vurderet, at det ikke ville have implikationer for hans habilitet, og at det havde mere undervisningskarakter end noget andet. Så ja det kan du have ret i, fortæller Carlo V. Andersen.

På trods af de manglende informationer får det ingen konsekvenser i forhold til samarbejdet med Sundhedsstyrelsen.

- Der er ikke noget, der tyder på, at det har haft så alvorlige og så vidtrækkende betydninger, eller at beløbet har været stort nok til, at det får betydning for hans forsatte virke hos os, siger Carlo V. Andersen.

Ekspert: Det er et brud på reglerne i Forvaltningsloven

De faste sagkyndige rådgivere er som ansatte hos Sundhedsstyrelsen indbefattet af Forvaltningsloven, som blandt andet forbyder offentligt ansatte at modtage gaver fra virksomheder, som arbejder inden for samme fagområde.

Her vurderer lektor i forvaltningsret, Ph. D, Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, at forvaltningsloven bliver brudt, når lægerne tager mod sponsorrejser, som skal betragtes som gaver.

- Sagen er jo den, at offentligt ansatte ikke må modtage gaver fra private virksomheder. Så nemt er det. Det er normalt ulovligt inden for det offentlige, man må ikke modtage gratis flybilletter eksempelvis. Det er ulovligt, og det fastslået til ukendelighed efterhånden. Sådan har det været i 100 år, og det er ikke specielle regler, som kun gælder for sundhedsområdet, det gælder for alle offentligt ansatte, fortæller Sten Bønsing.

Han påpeger dog, at det rent juridisk ikke vil kunne få de helt store konsekvenser for de tre læger i de konkrete tilfælde.

- Det er et brud på reglerne, men det er ikke i sig selv noget, der kan føre til afskedigelse eller en straffesag, men det er da noget, som myndigheden skal præcisere over for de pågældende, sådan at man kan tage hånd om det, siger Sten Bønsing.

Danske Regioner: Det er rigtig, rigtig skidt

De tre eksempler på manglende informering fra lægerne mødes af kritik fra Danske Regioner.

- Det er rigtig skidt. Det er rigtig, rigtig skidt, at man på den måde ikke ligger kortene på bordet, siger Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner og fortsætter:

- Det vil være til gavn for dem selv først og fremmest, men det vil også være til gavn for hele den problemstilling, som jo har været fremme adskillige gange. Så det er rigtig, rigtig ærgerligt, hvis vi ser de eksempler, mener Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Formanden gør sig dog ingen forhåbninger om, at de tre sager vil få konsekvenser.

- Det her giver bare anledning til at sige nå okay, her var så en smutter, og der var hul i hukommelsen, eller hvad det nu hedder, og det er skidt, siger han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark