Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Regioner: Afvisning af HPV-piger er lægefaglig vurdering


Regioner: Afvisning af HPV-piger er lægefaglig vurdering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er praksis, at patienter, som er henvist til en forkert afdeling, sendes videre, forklarer Danske Regioner, efter en række HPV-piger angiveligt er blevet afvist på HPV-centre. SF kritiserer regionerne for afvisningerne.

Det er altid en lægefaglig vurdering, om en patient er henvist korrekt til en afdeling - også når det gælder HPV-området.

Sådan lyder meldingen i en skriftlig kommentar fra Danske Regioner, efter metroxpress har beskrevet, hvordan en række piger med mulige HPV-bivirkninger er blevet afvist på regionernes HPV-centre, selv om pigerne er henvist til centrene via egen læge.

Danske Regioner ønsker ikke at kommentere på de konkrete sager om pigerne, der har fået nej til udredning på de regionale afdelinger, som skal se på eventuelle bivirkninger af HPV-vaccinen.

Over for Berlingske Nyhedsbureau uddyber Danske Regioner dog, at det sker i somatikken - såvel som i psykiatrien - at patienter, som vurderes er henvist til en forkert afdeling, bliver sendt tilbage til egen praktiserende læge eller en anden specialist uden at have set afdelingen. Det kan blandt andet skyldes, at den henvisning, den praktiserende læge har sendt, simpelthen ikke er udførlig nok, eller det kan være, at lægen på den afdeling, patienten er henvist til, ikke synes, at patienten ud fra journalen passer ind i den skabelon og den type patienter, afdelingen skal have.

Men regionernes forklaring med, at afvisningerne kan hænge sammen med udformningen af henvisningerne, giver SFs gruppeformand og sundhedsordfører, Jonas Dahl (SF), ikke meget for.

»Man skal lade være med at holde mennesker for nar. Det svarer jo til, hvis man bliver henvist med en brækket arm, og der mangler et bestemt kryds. Kan man så ikke blive behandlet og få gips på? Regionerne skal tage sig alvorligt sammen, hvis det er den undskyldning, de kan komme op med. Hvis det er et ressourcemæssigt spørgsmål, så er jeg åben over for at tage den diskussion, for vi kan ikke have, at der er usikkerhed omkring det danske vaccinationsprogram,« siger SF-ordføreren og understreger:

»Når man får en henvisning fra sin læge, så skal man selvfølgelig udredes. Det har regionerne et ansvar for. Og så nytter det ikke noget, at man finder på forskellige søforklaringer om, at man har sat et forkert kryds, og så vil man ikke se på den pågældende patient. Hvis det systematisk er sådan, at man ikke kan finde ud af at sætte et kryds, så må man tage dialogen med lægerne. Det skal i hvert fald ikke være patienterne, der betaler prisen for det.«

Ifølge metroxpress er piger med mulige HPV-bivirkninger blandt andet blevet afvist på HPV-centre med den begrundelse, at de ikke er blevet syge inden for et halvt år efter vaccination, eller at de ikke hører ind under målgruppen for afdelingen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark