Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny stjerne til Clou: Tårerne fik frit løb


Ny stjerne til Clou: Tårerne fik frit løb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Følelserne og glæden sad uden på tøjet, da brødrene Berntsen fra restaurant Clou fik beskeden om, at de har fået en eftertragtet Michelin-stjerne.

»Hallo, det er fra AOK, har I hørt de gode nyheder?«

Det havde de dygtige folk fra Restaurant Clou i Borgergade ikke, og da brødreparret Jonathan og Alexander K. Berntsen og resten af holdet fik overleveret beskeden, lød der et jubelråb i den anden ende af telefonforbindelsen.

Regulære jubelscener udspillede sig da også ude foran den lille restaurant, der har specialiseret sig i afslappet gourmet og gode vine. Mens Jonathan styrer køkkenet med kyndig hånd, er det Alexander, der leder slagets gang i den lille spisesal, der ligger dør om dør med stedets mere casual vinbar.

Da vi spørger de nykårede Michelin-brødre om, hvorfor de har fået den store gastronomiske hæder, har de begge svært ved at svare. For tårerne triller og stemmerne dirrer, mens mobiltelefonerne kimer løs.

»Det er vores personlighed, der skinner igennem«, fremstammer køkkenchef Jonathan over for AOK og fortsætter: »Vi kører vores helt egen ting her på Clou, vi laver kun ting, vi kan stå inde for, og derfor er det så pissefedt at blive belønnet for troen på vores lille men superstærke projekt.«

Alexander Berntsen tager over:

»Vi gør os bare umage. Vi laver aldrig noget, som vi ikke selv ville spise og drikke. Vi ved, at vi er gode til mad og vin, men det her er sindssygt overvældende. Pissesejt!«

Da AOK forlader den stadigt voksende forsamling på Borgergades fortov, er Champagnesablen fundet frem, og boblerne skænkes rundhåndet op til alle tilstedeværende, mens naboer fra omkringliggende butikker og restauranter kommer luntende for at uddele kram og lykønskninger.

Madstilen på Clou er svær at definere, og man mærker tydeligt, at køkkenchef Jonathan har været vidt omkring hos både Hurtigkarl, Grønbech og i det franske grundkøkken. Det er hverken nynordisk, dansk eller fransk men noget helt fjerde, hvis fremmeste formål er at skabe både uventet forundring og afslappet madglæde.

Michelin-stjerner kan gavne dansk erhvervsliv

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark