Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvem skal styre regionen efter valget i 2017

Både regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og næstformand Poul-Erik Svendsen (S) har ved flere lejligheder måtte tage et opgør med den ledelsesstruktur, der har hersket i regionen igennem en årrække. Over det næste års tid skal de forsøge at vinde vælgernes gunst i et forsøg på at blive den næste formand for Region Syddanmark.

Hvem skal styre regionen efter valget i 2017

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med et år til regionsrådsvalget ser kampen om formandsposten ud til at skulle stå mellem regionens nuværende formand Stephanie Lose (V) og næstformand Poul-Erik Svendsen (S), der begge er valgt som deres partiers spidskandidater. Men hvordan vil de to forhåndsfavoritter sikre sig vælgernes gunst efter to turbulente år, hvor regionens omdømme blandt borgerne har taget et alvorligt dyk? Læs deres egne bud her og deltag i debatten her eller på vores Facebook-side.

Man skal have slumret ualmindeligt meget igennem de seneste år, hvis man ikke har lagt mærke til, at der har været noget helt galt i Region Syddanmark.

Igennem to år har Jysk fynske medier afdækket en lang række sager, der i en række tilfælde har medført konsekvenser for de involverede og for den måde man i regionen holder øje med ledelsen. I en række tilfælde har læserne dog efterlyst større konsekvenser af sagerne. Det gælder blandt andet i forhold til Fyens.dk's afsløring af fejludbetalingen af adskillige millioner kroner til ambulanceselskabet Bios, der i sidste ende kom til at udløse virksomhedens konkurs.

Om et år venter valget til regionen - og kommunerne - og for langt de fleste partier i regionsrådet er spidskandidaterne nu valgt og står klar til at overbevise vælgerne om, hvorfor de skal stemme på lige præcis dem. Vi har derfor taget en snak med spidskandidaterne for de forskellige partier og starter her med en række spørgsmål til de to forhåndsfavoritter: Venstres spidskandidat Stephanie Lose og Socialdemokratiets spidskandidat Poul-Erik Svendsen.

Opgøret med fortiden

Hvordan vil du gøre op med fortiden og de mange sager i Region Syddanmark?

Stephanie Lose : - Vi har allerede fulgt op på en række ting og fået dem håndteret. Men det er klart, at det er vigtigt at holde det fokus fremadrettet, så vi sikrer, at vi har en organisation, der er rustet til at håndtere tingene.

Poul-Erik Svendsen : - Det var helt afgørende, at der kom nye folk til. Den nye direktion er fuldt ud klar over, at vi politikere skal vide meget mere, når der opstår sager. Man skal lægge strategien helt om og ikke være bange for at fortælle omverdenen om lortesagerne. Vi skal have genoprettet regionens renommé. Det gør vi ikke ved at prøve at skjule de dårlige sager.

Mener du, at du og hele regionsrådet som sådan bærer et ansvar for de sager, der er kommet frem, siden Carl Holst forlod regionen?

Stephanie Lose : - Helt ultimativt er det altid et politisk ansvar. Der er foregået en række ting i administrationen, som vi ikke har været vidende om. Men det ændrer ikke på, at det ultimativt er regionsrådets ansvar.

Poul-Erik Svendsen : - Som politikere har vi et ansvar for at reagere i det øjeblik, hvor vi får kendskab til noget. Det har vi ikke haft under Carl Holst. Den største fejl under Holst har været, at han sammen med direktionen har haft et alt for stort råderum.

Du har selv siddet tæt på Carl Holst igennem en årrække. Har du i den periode gjort nok for at få gjort op med den måde, tingene kørte på?

Stephanie Lose : - Med den proces, vi har været igennem, ville man være et skarn, hvis man ikke havde spurgt sig selv, om vi undervejs kunne have gjort noget mere. Det håber jeg, at alle har spurgt sig selv om. Når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at det har været begrænset, hvad man som menigt regionsrådsmedlem har vidst.

Poul-Erik Svendsen : - Jeg har taget de opgør, der har været mulige at tage. Det gælder blandt andet i forhold til konflikten mellem direktørerne. Men man har fra starten organiseret styret i regionerne på en måde, så det reelt kun er regionsrådsformanden, der bliver involveret.

Tilgangen til fremtiden

Hvad vil de vigtigste udfordringer være i den næste valgperiode og hvordan vil du gribe dem an?

Stephanie Lose : - De steder, hvor der er ting at tage fat på, skal vi sørge for, at vi kommer i mål. Det gælder blandt i forhold til de sygehusbyggerier, og det gælder i forhold til at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Generelt er hele sundhedsvæsenet udfordret af dyr medicin, dyr teknologi og et stigende antal ældre, så vi skal ikke stå i vejen for forskellige finansieringsmodeller, så vi får mest sundhed for pengene. Derudover er det også vigtigt at få sat skub på den regionale vækst og holde fokus på at få skabt arbejdspladser i regionen.

Poul-Erik Svendsen : - Det er utroligt vigtigt, at vi får vores eget universitets-sygehus, som kan fungere som et lokomotiv. Men det er mindst ligeså vigtigt, at vi får håndteret udfordringen omkring det nære sundhedsvæsen. Hvis man virkeligt får lavet en detaljeret gennemgang af det, vil der automatisk melde sig en regning på 20 milliarder kroner eller noget i den størrelsesorden.

Egne og modkandidats kvaliteter

Hvad er dine største kvaliteter som kandidat til formandsposten?

Stephanie Lose : - Jeg håber, at jeg bliver oplevet som en, der altid husker, at vi først og fremmest er her for patienterne og borgerne, og som derfor tør have ambitioner på deres vegne og arbejde målrettet med, hvad der skal til, for at indfri de ambitioner og skabe konkrete resultater.

Poul-Erik Svendsen : - Jeg har været leder i 25 år, og jeg ved, hvordan man skal agere i den offentlige sektor. Og så er jeg ikke bange for at åbne op og sikre, at borgerne også får viden om det, som vi har svært ved i regionen.

Hvad er din modkandidats største kvaliteter til samme post?

Stephanie Lose : - Poul-Erik er enormt behagelig at være sammen med. Han har en lang erfaring, der også gør, at han har et godt øje for, hvor der skal tages fat, og hvor der er risiko for problemer. Og så deler han gerne ud af gode råd og sparring - også uopfordret. Det er befriende.

Poul-Erik Svendsen : - Hun har være god til at skabe bredde i regionsrådet. Og så er hun jo en intelligent kvinde, som ved, hvad hun vil sige, når hun er på. Hun er flittig og har tænkt over tingene. Men hun har jo også været nødt til at tage afstand til Holst og fortiden for at redde sit eget parti i regionen.

S-vælgere vrager egen leder til formandsposten
Fakta
Sådan gik det V og S ved sidste valg

Der er ikke nogen tvivl om, at Venstre og Carl Holst vandt vælgernes gunst ved det seneste regionrådsvalg i 2013.Med 227.458 stemmer og en fremgang på fem procent i stemmeandelen i forhold til valget i 2009 blev Venstre den store vinder af regionsrådsvalget i 2013 i Syddanmark.

Carl Holst trak det store læs med 94.197 personlige stemmer, mens Stephanie Lose - skarpt forfulgt af Bo Libergren - fik næstflest stemmer i Venstre med 5.569 stemmer.

Socialdemokratiet fik lidt over 5.000 flere stemmer end ved valget i 09, men gik alligevel 1,7 procent tilbage i forhold til stemmeandelen.

Poul-Erik Svendsen fik 34.742 stemmer og blev dermed den politiker i regionen, der fik næstflest personlige stemmer. Han kunne dog ikke matche Carl Holsts dominans på stemmerne i partiet. Partifællerne Pia Tørving, Bente Gertz, Jørn Lehmann Petersen og Karsten Uno fik således flere stemmer end nummer to og tre hos Venstre.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark